3. september

Tirsdag. Ved skrivebordet som noget af det første. Regnvejret er velkomment i haven og giver god arbejdskarma.

Fordi jeg sad her i ro, hørte jeg skraldemændene nærme sig. De var sen på den i dag.

Jeg får tømt skrald hver 14. dag, men i sidste uge glippede det. Jeg vågnede med et spjæt med bevidstheden om, at jeg havde glemt at sætte skraldespanden ud. Klokken var 7 og i den tro, at jeg hører alt, skyndte jeg mig ud af døren og trak af sted med den tunge spand. Jeg vurderede, at naboernes spande stod ganske pænt og derved endnu ikke var tømt. Jeg havde jo heller ikke hørt skraldebilen og dens karakteristiske lyd.

Jeg tog fejl. Skraldemændene eller renovationspersonalet, som det vist hedder i dag, havde været på vejen og ydermere sat spandende nydeligt ved vejkanten. Da jeg erfarede dette, ærgrede jeg mig, for nu var der 14 dage forud uden at kunne skille mig af med mit skrald. Men i det stille skammede jeg mig også. Hvorfor skulle renovationsmændene ikke stille spanden ordentlig på plads? Fordi de er under tidspres? Nej, ikke helt. Det er de nok, men jeg tror, at jeg havde fordomme i tankerne, som vist ikke viser et særligt pænt billede af mig, hvorfor jeg vil undlade at gå nærmere ind i det.

Nu er der gået en uge og i dag hørte jeg som sagt lyden af den store bil nærme sig. Jeg fik en idé. Skyndte mig ud og greb skraldespanden. Ud til vejkanten præcis som bilen stoppede ved min kantsten. Jeg spurgte fyren, der var bagerst i vognen om jeg kunne charme mig til at få tømt skrald. Det kunne jeg uden den mindste indvending. Han var pæn, ham renovationsmanden, faktisk rigtig nydelig og smilede nærværende. Jeg fik den absurde tanke, at han bød mig på kaffe. Hvor fuldstændig hen i vejret er det lige? Men han sagde i stedet: Det klarer vi lige for dig.

Jeg vidste godt, at tiden var alt for knap til hverken at tale om kaffe eller forklare, hvor stor betydning det har for mig, at jeg nu igen kan smide skrald ud og samtidig vide, at den bliver tømt igen på tirsdag. Sikken en luksus. Så det blev kun til et mange tak inden de kørte videre.

Små ting med stor betydning. Jeg synes, dagen har en god begyndelse, også selv om jeg tilsyneladende ikke hører alt.

September er i gang, alt kan ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: