Afsked og gensynsglæde

Farvel og God dag 

Johannes Møllehave døde i går morges. Jeg læste beskeden i går aftes efter en gåtur ned til vandet. For dem, der ikke kendte Møllehave, var han præst, forfatter og i mange år gift med en kvinde, der også var forfatter. Herdis Møllehave.

Jeg ville have skrevet en lille fortælling om Møllehave, men det må blive en anden dag. Selv om han blev en ældre mand, er det et tab og trist, at han ikke længere er her. Men i dag, her til aften, oplevede jeg noget virkelig skønt, som jeg har mere lyst til at fortælle.

Jeg har igen været til Bodyflow med min yndlingsunderviser. Selv med 2 forstuvede ankler var det fuldstændig fantastisk. Langsomt, nådigt men insisterende og frem for alt helt vidunderligt. Den første childspose, som ellers altid er en lise, var med stive ben og en stille bøn om at komme helskindet igennem timen. Efter flere øvelser igen en childspose, hvor det allerede var langt bedre. 3. og 4. foregik i en genkendelse af nydelse og et spirende håb om, at det – kroppen – nok skal finde sig til rette inden så længe med bevægelse og yoga. Jeg svedte og kneb en tåre under relaxing af bare glæde og lettelse over at være i gang igen. Tak, tak, tak. En eller anden.

På torsdag er det VinyasaYoga med samme underviser, og jeg glæder mig! Hvis ellers jeg kan få Coronatests til at passe ind, skal jeg af sted som sagt på torsdag, lørdag og søndag. Hvilken fest.

Ja, jeg ved godt, at dette sikkert ikke er specielt interessant for andre end jeg, men jeg er SÅ glad over det, som foregår i hold-træningslokalet, hvad det gør af godt for min krop og ikke mindst det helt særlige bånd, der er mellem deltagerne. Vi kender jo ikke som sådan hinanden udenfor træningslokalet, er ikke engang på fornavn, og det er også forskellige, der møder op fra gang til gang, men det ER bare så rart at være fælles om træningen, hvor det er tilladt at svede, stønne, have uglet hår, ligge med benene op i vejret og alle er i samme båd. Ingen kritik, kun sympati og smil. Der er så meget mere at hente i disse stunder end bare lige øvelsen at stå på et ben og træning.

Jeg håber, at du også oplever noget særligt og velkendt i denne tid. Noget hjertevarme og hjerterum. Det er alle forundt.

Billedet tilegner jeg Johannes Møllehave. En smuk solnedgang til ham med tusinde tak for mange, mange gode og kloge ord, altid med et lunt smil. Han gjorde en forskel hos mig. Må du hvile i fred.

Leave a Reply

%d bloggers like this: