Aftenpusleri

Papir og tekstil 

Jeg har kaldt Bloggen for Aftenpuslerifordi aktiviteten går under Små sager, der er noget hyggeligt småtteri. Man kan sige meget om Små sager – f.eks. Det Store i det Små eller ligefrem Livskvalitet. For mig handler det aldrig om forkromede resultater, men om processen og det kreative. Ting sker undervejs og afføder som regel andre ideer. En aftenstund med stofrester, saks og symaskinen er guld værd. Sociale medier, telefon og strygebunker skubbes til side, tiden står lidt stille, og der er ikke andet end skønne tekstiler, mønstre og farver. Helt utrolig afslappende og flere plusser på den glade konto. Jeg kan varmt anbefale en såkaldt lille opgave uden for mange ben i. Derfor Det Store i det Små. 

Her er det Manilamærker, med små afstemte tekstilrester. Vi er helt nede i virkelig små stofrester, som er klippet endnu mindre.

Stoffet er syet med zig zag sting på symaskinen. Det går som en leg.

Mærkerne er ikke færdige, og du må gætte dig til, hvad resultatet bliver. Hensigten er et lille lykkeglimt, når du ser mærket, men det får også en funktion. 🙂 Hvad mon det kan være…… Det er tilladt at gætte.

I hvert fald kan du snuppe modellen, hvis du selv har en super ide til anvendelse. God krea-stund til dig.

#småsager    #detstoreidetsmå     #kreastunder     #diy     #gds     #ideer     #aftenpusleri     ideer     #livskvalitet     #roogfred     #mindfullnes     #frifantasi     #glæde     #skabertrang    #storlykke

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: