April 2019

Giv slip og se, hvad der virker.

Min tålmodighed er for det meste lang, når det gælder andre mennesker, men barnlig kort, når det handler om undertegnet.

I nogen henseende er det sund fornuft med gennemtænkte planer, men hvad gør man, når det viser sig ikke at virke? Prøver selvfølgelig noget andet – eller tager en pause. Denne weekend har jeg besluttet at tage en pause. Tage imod, hvad som sker. Ikke tænke alt for mange tanker, men gøre simple ting. Som at stryge en bunke tøj, pille visne blade op i haven og drikke noget the. Alle mine To do lister skal ud af syne. De er en stor del af mig, fordi det giver mig overblik, men ind imellem også et uheldigt, negativt pres. Det kunne være fedt, hvis april måned kunne sænke mine skuldre. Jeg vil gerne ned i et lavere gear. Kender du mon det?

Herunder ses børns selvportrætter. Jeg har en del flere og disse er tilfældigt udvalgt. Resten er lige så skønne. Børn har evnen at give slip og bedømmer sjældent resultatet. Det burde ikke være svært at genfinde det umiddelbare. Vil du fortælle mig, hvis det lykkes for dig her i april?

Klik på billederne, så de forstørres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: