At rejse alene

Hvordan er det at rejse alene?

Mon ikke der er fællestræk for de fleste, der rejser alene, men da jeg i øjeblikket er på miniferie, har jeg gjort mig nogle tanker.

Jeg nyder at være alene, og jeg nyder ligeledes at rejse, også selv om det tager mig lang tid at beslutte, hvorhen rejsen skal gå. Jeg har gjort mig nogle erfaringer, som jeg prøver at huske fra gang til gang. Det kan jeg skrive om senere, for først de positive ting ved at rejse på egen hånd. Jeg er jo glad for lister, så jeg har skrevet i punktform, som er en udvidet form for liste.

  • Friheden ved at kunne gøre som det passer mig og uden at drøfte det med en rejsepartner. Det er virkelig dejligt, at egoismen har frit spillerum. Der er ingen at være “på vagt” overfor. Der er ingen samtaler eller stemninger, som er mellem linjerne. Jeg har kun mig selv at stå til regnskab med. Jeg bestemmer alt, hvilket vil sige præcis som vanligt. Det vanlige er langt hen ad vejen trygt og rart.
  • Friheden indebærer, at jeg kan være spontan og ændre mine planer fra øjeblik til øjeblik. Gør jeg så det? Tjoe.. jeg gør det vist på den måde, at jeg ikke lægger mange planer. I hvert fald ikke detaljerede planer. Det kan være, at jeg overvejer, at jeg vil tage et bestemt sted hen næste dag. Næste dag ændrer jeg måske mening, fordi jeg har mere lyst til noget andet. Som rejsende alene behøver jeg ikke sige tingene højt og drøfte det med et andet menneske. Det er en frihed, at alt ikke behøver gennemdiskuteres.
  • Om morgenen behøver jeg ikke tale med nogen. Det gælder i øvrigt resten af døgnet. Det kan være en frihed ikke at skulle samtale “i tide og utide”. (Om unødvendige emner).
  • Omvendt har jeg friheden til at tale med hvem som helst, som har lyst at tale med mig. Uden at tage hensyn til, at min rejsefælle venter på mig eller mener, jeg bør være et andet sted. Der er stor frihed i det. Der kan opstå dialog med mennesker, som jeg måske ikke havde fået kontakt med, hvis jeg havde en rejsepartner.
  • Generelt at jeg ikke skal forholde mig til andre end jeg selv eller de mennesker, jeg vælger til.

Det var lidt fra hoften om det positive ved at være på egen hånd. Men det modsatte eksisterer også, og er med til, at det bl.a. er svært at træffe beslutning om at rejse eller blive hjemme. Det kommer her:

  • Det kan være lidt tamt at være ene om begejstringen ved udsigt til at rejse. Men også undervejs i rejsen, når jeg oplever noget smukt eller andet, hvor sanserne er i spil. Selv om jeg nyder stilhed, er der stor og god energi i positiv og nærværende samtale. Samspillet mellem mennesker er trods alt noget som fascinerer mig virkelig meget. Der behøver ikke nødvendigvis være ord i dynamikken mellem mennesker. Kropssprog er en verden for sig og underskøn. Intet mindre.
  • Noget af det sværeste for mig ved at være på rejse alene, er måltiderne. Det kan der skrives et langt kapitel om, hvilket jeg dog vil undlade i denne omgang. Det er intet problem f.eks. at spise alene på værelset, selv om der er islæt af ynkelighed ved det valg. Men det er svært at sætte sig alene i en restaurant med eller uden mennesker og det er helt almindeligt, at langt de fleste andre sidder i selskab med et andet menneske eller flere. Det er min oplevelse, at det ikke kun er svært for mig, men også for tjeneren. Det kan selvfølgelig være indbildning, men jeg fornemmer medlidende blikke. Rent praktisk har jeg op til flere gange oplevet, at få tildelt en bordplads, som uden tvivl er en af de dårligste i restauranten. Det kan f.eks. være tæt på toilettet eller en svingdør. Når jeg har siddet der, overvejer jeg om det ville være bedre at være placeret inde midt i restauranten blandt par eller familier. Jeg ved det faktisk ikke. Måske tjeneren gør sig overvejelserne, men heller ikke han ved, hvad der er bedst. Der er noget ved restaurantsituationen, som ikke er behagelig som enlig. Måltidet skal helst bare overstås, med mindre man øver sig i at slappe af. I øvrigt har jeg oplevet det samme med tildeling af hotelværelse. Det var ved Klitmøller i Skagen. Det er blevet almindeligt at kunne se billeder af værelserne på nettet, og jeg kigger nøje. Eller det vil sige, at jeg med et halvt øje kan se, om det er et sted, jeg har lyst at betale for at overnatte eller ej. I dette tilfælde fik jeg et værelse, som på det nærmeste kunne kaldes et kosteskab og som bestemt ikke var vist på skærmen.  Så havde jeg aldrig valgt det i første omgang. Sengen kunne lige være der. Efter en lang køretur orkede jeg ikke at finde anden overnatningsmulighed, men efter den første nat annullerede jeg nummer to, som var den oprindelige plan.
  • Den snigende ensomhed kan jeg ikke komme udenom. Den dukker op før eller siden under alle mine rejser. Det går heldigvis over, men den viser sig og jeg ved, hvordan det skal tackles. Jeg er nødt til at dvæle i følelsen en lille stund, for ellers kommer den igen med ekstra styrke. Jeg anerkender afsavnet af et andet menneske. Det er sådan noget, der ikke tales højt om, men jeg møder spørgsmålet i øjnene hos mennesker, jeg fortæller om mine rejser. Men det bliver ikke sagt højt, for det er ømt, og hvad kan andre mennesker gøre ved min situation? Stemningen af forlegenhed er til at føle på. (Hvorfor rejser hun alene? Hvad sjov er der ved det?) Eller jeg får kommentarer som: “Godt, du gør det. Sejt gået.” På den måde bliver det sagt højt, at det er usædvanligt at rejse alene.

Det var lidt om det mindre gode ved at rejse på egen hånd. Jeg rejser på ferie, fordi jeg gerne vil og fordi, at gør jeg det ikke, kommer jeg ikke ud og oplever verden. Men jeg har som øverst nævnt, draget nogle erfaringer, og de kommer her:

  • Jeg skal ikke være væk for mange dage, så bliver det “for meget af det gode”.
  • Når jeg rejser, vil jeg være i rammer, der er smukke i en eller anden grad. Jeg duer ikke til grimme lokationer, det gør mig deprimeret. Der skal være rart og pænt.
  • Jeg er til både det primitive og det modsatte, men jeg vil være forberedt på forholdene. Begge veje.
  • Det er godt for mig, at tage hjemme fra og opleve livet udenfor min egen matrikel, men det er også godt at have rejsen i min rygsæk, når jeg er vel hjemme igen. Det er som at nyde et godt bolsje at huske de gode indtryk og oplevelser. Det er vigtigt, at dette ikke forklejnes. En rejse kan jeg have glæde af mange år frem i tiden.
  • Jeg er blevet meget bedre til restaurantsituationerne og slapper af i kroppen. Er dog bevidst om opgaven i at række ud efter andre mennesker, hvis jeg ønsker “noget” skal ske.
  • Sidst, men ikke mindst. Jeg har rejst med rejsemakker, og det er helt fint. Når alt kommer til alt, kommer det helt an på, hvem makkeren er. Jeg nyder det sjove, når det f.eks. har været med mine børn og jeg nyder, hvis det er en veninde. Der får vi talt igennem, lært hinanden bedre at kende og grinet. Når det har været en mand, er det en seksuel relation, hvilket er særligt vidunderligt i feriesammenhæng. Ferie og intimt samvær er som hånd i handske, virkelig dejligt. Alt i alt kan det også være enormt hyggeligt ikke at være alene.

Jeg har valgt indendørs billeder, for at fange de forskellige stemninger. Begge behagelige og lækre at være i på hver sin måde. Klik på billederne, så de forstørres. Forsidebilledet er udsigten til fjorden fra terrassen på Munkebjerg Hotel i Vejle. Helt vidunderlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: