Begrænsning af de sociale medier

Jeg øver mig for tiden i at begrænse min tid på de sociale medier. Der kan være dage, hvor jeg om aftenen synes, at dagen er gået alt for hurtigt med ansigtet rettet mod telefonen eller computeren. Det gælder særlig weekenderne, som i forvejen er dyrebar fritid, hvor jeg som oftest har en række af andre ting, jeg gerne vil nå. Så er det ekstra irriterende, hvis jeg føler, at jeg sagtens havde nået mere, hvis ikke jeg havde brugt så meget tid med nakken bøjet.

Til formiddag nævnte en ven, at han forsøgte at begrænse sin tid på de sociale medier og jeg svarede, på telefondisplayet, at jeg gjorde det samme. For mig lykkes det bedst, når jeg lægger min telefon væk. Ind i et andet rum. Eller sætter den på lydløs. Det pudsige er, at jeg næsten glemmer den, så vigtigere er det ikke. På min computerskærm øver jeg at lukke ned for andre skærme end den, jeg er til stede på. Så bliver jeg ikke i samme grad afledt af beskeden om ny mail eller andet. Men jeg vil gerne være ærlig og indrømme, at planen går meget svingende.

Men min korte meningsudveksling i formiddags fik mig til at tænke over det. De sociale medier er ikke udelukkende negativt tidsfordriv. Ved eftertanke synes jeg også, at det giver mig meget. Over en længere periode har jeg mere eller mindre frivilligt set billeder af sund mad anrettet på tallerkener, og det har rent faktisk påvirket mig positivt, selv om det har taget lang tid. Men jeg er i dag meget mere bevidst om, hvad jeg putter i indkøbskurven og ikke mindst, hvad jeg putter i munden. Det er et stort skridt, og Instagram har uden tvivl en stor del af æren. Jeg finder det inspirerende, at se de mange madkombinationer og farvesammensætninger. Billederne minder mig også om, at jeg har en kiwi, en appelsin og nogle druer i køleskabet, som snart bør spises, hvis det ikke skal kasseres, hvilket jeg på ingen måde bryder mig om. Så min forkærlighed for at bruge “Det forhåndenværende” kommer også i spil. Det kan jeg ikke sige mig fri for at frydes over.

Jeg vil ikke remse en liste af selvretfærdigende plusser op ved FB og Instagram, men overordnet tror jeg, det handler om inspiration for mit vedkommende. Jeg ser billeder og læser små historier af billedmalere, keramikere og oplevelser, mine bekendte viser frem, og det sætter ting i gang hos mig selv. Jeg bliver glad af at følge lidt med på sidelinjen og selv få lyst til at “gøre noget”.

Min lille selvransagelse her må slutte med konklusionen, at jeg fortsat øver mig i begrænsning – eller måske skulle jeg vende den om og sige; Generobring af min egen fritid. Samtidig tak til alle Jer, der deler ud af begivenheder. Det er op til os selv at sortere, og vælge hvor meget tid, der skal gå fra alt det andet Skønne Virkelige Liv.

Frontbilledet er ikke en reklame for Royal Copenhagen. Teksten kunne være:

Søndag, Sommermåned og Sund mad. Husk det kønne porcelæn gemt væk i skabene – og brug det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: