Blomsterbinding

At binde en buket

I går aftes var jeg på et lille kursus i blomsterbinding af buketter. Vi skulle binde en moderne, høj buket og en lille rokokobuket. Det er ikke så længe siden, at jeg var på kursus hos samme blomsterdame, @gartnerensdatter, men da handlede det om at binde kranse og anrette en lille blomsterdekoration i oasis.

     

Oasis er et porøst, skumagtigt materiale, som skal mættes med vand inden du begynder at stikke friske blomster ned i. Det burde være en nem måde at blomsteranrette, men det er sværere end som så. Jeg synes f.eks. at min gule anretning mangler blomster i midten, men det så jeg ikke rigtig, da jeg arbejdede med den.

Men tilbage til kurset i aftes.

Vi var ca. det samme antal kvinder som sidst, 11-12 stykker, men vi talte lettere på kryds og tværs end den første gang, selv om vi ikke kendte hinanden. Eller, jeg kendte Susan, som er #gartnerensdatter, min kollega, som havde tilmeldt sig sammen med mig, og så mødte jeg en tidligere kollega, som også dengang var mor til et barn, der gik min datters klasse. Men resten kendte jeg ikke.

     

Vi fik en spand med to bundter blomster. Susan bandt en høj buket og forklarede undervejs. Herefter var det bare at gå i gang. Buketten skulle bindes i en spiral og have et bindingspunkt – der, hvor blomstersnoren vikles omkring. Stilkene skulle pege i hver deres retning som en slags stjerne. Det var svært. Til gengæld var det ok efter nyere tids blomsterbinding, at blomster stikker ud og op fra den øvrige buket. Et punkt, hvor alle kan være med. 🙂

Buketten kommer ikke til sin rette på billedet, men den er skøn og jeg er virkelig glad for resultatet og de tips, jeg lærte i aftes.

Den lille buket blev også fin, men ikke nær så tilfredsstillende. De grønne blade omkring stritter alt for meget og jeg synes faktisk, at den er for tæt. Jeg formåede ikke at binde den i spiral, men vil øve mig. Det kræver i øvrigt en fyldig vase, når stilkene skal fylde “så meget”.

   I aftes slog det mig, hvor dejlig let det er, at være sammen med fremmede mennesker, når man er fælles om et projekt. Alle har en interesse i emnet og alle er glade for at være der. Jeg var så glad for igen at være en del af et kreativt fællesskab. Jeg savner ofte en ligesindet makker, der brænder lige så meget for kreativitet som jeg selv. Det er utroligt givende at tale og arbejde sammen om en passion.

Nu er det tid at nyde en kop te her i min middagspause (2½ time, hvor jeg er kørt hjem) og nyde synet af mine fine blomster.

Tak fordi du læste med.   

Leave a Reply

%d bloggers like this: