Bogen Bobak Håndarbejde

Min allerførste bog har titlen Bobak Håndarbejde og udkom første gang i august 2019. Bogen har et lille kvadratisk format og var på lidt mere en 30 sider. På alle måder var bogen en test om dette med at udgive bøger nu også var en god ide. Hermed ment om jeg kunne finde ud af det og om resultatet blev tilfredsstillende.

Det var en stor opgave, trods bogens beskedne formatstørrelse og sideantal. Selv med adskillige redigeringer og tryk til gennemsyn, blev jeg aldrig helt tilfreds. Men nu er bogen grundigt redigeret, har fået bedre billeder, mere tekst og flere sider, 48 alt i alt.

Bogen er et udtryk af mit eget håndarbejde i begynderstadie. Den er tiltænkt nybegynderen og som inspiration til egne design. Med selv små færdigheder kan man meget.

Bobak Håndarbejde blev udgivet i nat og bør kunne købes indenfor et døgns tid. Selv om det er 2. udgave, vil bogen for mig altid være det første, forsigtige forsøg som forfatter. Der er stadig billeder, som helt sikkert burde udskiftes, men jeg har valgt at være tro mod mit originale manuskript. Det er trods alt den første.

Coverets foto er uændret, mens titlen og navn står anderledes i ny udgave.

Bogen kan købes hos SAXO.com til 129kr + porto.

Leave a Reply

%d bloggers like this: