Boganmeldelse på Et sted kaldet frihed af Katja Fortuin

Boganmeldelse på Et sted kaldet frihed af Katja Fortuin

Denne bog er ikke for børn eller barnlige sjæle. Det er en voksenbog, en grum fortælling, som kræver lidt tid at fordøje.

Hovedpersonen hedder Maria, og vi følger hende og hendes liv fra helt lille pige til voksen kvinde. Historien er skrevet i Jeg-form og kan ind imellem læses som en dagbog.

Hvis det ikke var, fordi man læste det, er det næsten ufatteligt, hvordan et menneske gennem hele barndommen og en stor del af voksenlivet kan være omgivet af og til stadighed møde så mange mennesker, der behandler hende dårligt. Her er bl.a. beskrevet omsorgssvigt, overgreb og misbrug igennem flere år.

Første tredjedel af bogen blev læst i et stræk, hvorefter det var nødvendigt med en pause. Som læser blev jeg trukket ned i en tung stemning, der var svær at være i. I historien skete også lyse og positive hændelser, men det var som om, at den triste stemning, var vigtigere at fastholde, fremfor at fortælle mere om de gode ting.

Sammen med Marias historie foregår en parallel historie, der er helt uforståelig. Det er et slags eventyr, som muligvis har en berettigelse i en selvstændig bog, en anden genre.

Behovet for at skrive denne bog er forståelig, men det må have krævet stort mod at folde sit liv og familie ud i offentligheden.

Bogen har et lækkert layout. Den er rar at røre ved og forsiden indbydende.

Det er svært at genkende, at bogen skulle være skrevet med humor, og det kunne være interessant at få uddybet, hvad der menes med ”aldrig at opgive kampen for frihed.”

Leave a Reply

%d bloggers like this: