Broderi

En kort en lang, en trekant en stang lyder en børnesang. Den kom til mig, da jeg sad og broderede den anden dag. Freestyle med blomster, fisk og en verden af muligheder. Det er skønt at lade fantasien blomstre og hurtigt se et smukt resultat. Jeg er fan af broderi.

Med broderi er der plads til at arbejde traditionelt som det lille broderi på billedet, men også freestyle uden andre rammer end dem, du selv sætter. Des mere jeg rusker op i hukommelsen og bliver inspireret af billeder, bøger og egen fantasibank, des mere begejstret bliver jeg. Det handler om de uendelige muligheder i motiver, anvendelse og farver. Men valget mellem at jeg sy et mindre projekt på en aften eller et mere omfattende projekt, gør mig altså også glad I låget.

Jeg er sikker på, at der hen ad vejen vil dukke mere op med nål og tråd. Foreløbig har jeg fastsat 3 workshops for unge i alderen 11-18 her i marts måned. Det glæder jeg mig overordentlig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: