Christiansø og tilfældigheder

For et års tid siden var jeg meget optaget af, hvordan det var at drive skole på en lille ø i Danmark. Jeg kiggede på nettet efter små øer, hvor der stadig eksisterede en skole og Christiansø var en af de øer, jeg kiggede på. Der er 15 elever på skolen, som også dækker elever fra Frederiksø.

Hvordan driver man en skole under de rammer og med så få elever, at undervisning på tværs er en selvfølge. Jeg har spekuleret over, hvordan en ansøgning til en lærerstilling på f.eks. Christiansø skulle skrives. Jeg vil mene, at man som lærer skal kunne så meget mere end alt det, man i forvejen skal kunne multitaske med. Men måske er forskellen ikke så stor, hvis man sammenligner opgaverne. Det var netop det, jeg gerne ville undersøge.

Jeg talte sidste år med et par veninder om ideen at tage rundt og interviewe lærere og elever på de små øer. Det blev mødt med spage meninger og vigende blikke. Jeg var vist den eneste, som når det kom til stykket var fascineret af ideen. Eller også mente de, at opgaven krævede andre evner end jeg har, det kan selvfølgelig være. Jeg gik ikke nærmere ind i sagen og lod da også til sidst ideen ligge.

Nu et år efter er jeg stadig interesseret i samme emne og endnu mere i at interviewe og lytte til en god historie. Jeg går gerne et skridt videre og publicere mine samtaler, da jeg mener, at andre mennesker kan få glæde af at læse og høre om historierne. For et par dage siden sad jeg i et køkken hos en kunstmaler og hendes næsten voksne søn i Nexø. Vi kom til at tale om Christiansø. Sønnen sagde, at man først får den ægte fornemmelse af øen efter kl. 17, hvor færgen er sejlet mod Gudhjem og man dermed er overladt til øen indtil næste dag. Han mente, at der er en god stemning på øen, og det er et godt sted at være. Hans mor mente noget andet. Hun påstod, at der er et usundt miljø blandt de få mennesker, som bor der, ganske enkelt fordi der kun bor så få.

Her til aften sad jeg i en lun og rar spisesal i Rønne og klippede stof til flagranker. Jeg var egentlig ved at pakke sammen, da en yngre kvinde kom hen og spurgte, hvad jeg foretog mig. Hendes ca. 7-årige søn havde siddet det meste af aftenen i salen sammen med mig og leget med Lego. Jeg ved nu, at han hedder Leo. Vi var de eneste i salen og sad uforstyrret i mindst 2 timer. På et tidspunkt, da han skulle på toilettet spurgte han mig, om jeg ville passe på hans Lego. Det ville jeg naturligvis. Men hans mor henvendte sig til mig, og vi faldt i snak. Det viste sig, at hun var russer og boede på Christiansø. Hendes mand var dansk.

Kvinden var forfatter og havde netop udgivet sin første bog. Jeg tænker, at det ikke var lige i går, for den var allerede oversat til dansk og engelsk. Desværre fik jeg ikke spurgt hende om, hvordan det var gået til, at hun havde fået den oversat. Men vi havde en længere snak, og hun viste mig sin bog plus to andre, hvoraf den ene var en bog skrevet af et barn og hendes bedstemor. Bedstemoren havde illustreret de smukkeste tegninger til bogen, som handlede om Christiansø. Jeg fandt det rørende, at de to i samarbejde havde skrevet og udgivet bogen.

Den russiske kvinde hed Anna. I Rusland havde hun haft et job, hvor hun oplæste bøger for mentalt handicappede børn. Nu var hendes job at være mor for to børn, mens hendes mand arbejdede.

Jeg synes, det er noget af et tilfælde, at jeg mødte Anna fra Rusland, som bor på Christiansø. Måske Anna er min kilde til at få stillet min nysgerrighed og interesse for skoleliv på små øer. Og måske Anna og jeg kan hjælpe hinanden, når det gælder udgivelse af bøger. Der er ikke så meget mere at sige, men som sagt et sammentræf. Det kan være, jeg alligevel en dag kommer til Christiansø og undersøger, hvordan det er at drive skole på en lille ø og hvordan det er at være ø-lærer. Jeg kunne samtidig interviewe beboerne på øen. I øvrigt fortalte Anna, at der bor 85 mennesker på øen, og de fleste er ældre mennesker.

Tilbage på Sjælland er både Bornholm og Christiansø langt væk. Men begge øer er en del af Danmark, og jeg beslutter lige nu og her, at jeg besøger Christiansø og Frederiksø senest til næste år. Der må være en mening med at Annas og min vej krydsede hinanden.

God weekend herfra

2 thoughts on “Christiansø og tilfældigheder

  • januar 8, 2021 kl. 6:01 pm
    Permalink

    Kære Cirkeline, tak for hilsen. Hvordan mon du “fandt mig”?
    Jeg vil glæde mig til at læse om jeres tur til Christiansø. 🙂 Og ja, lad os håbe, vi i år lettere kan komme rundt om ikke andet her i landet. Jeg kom i hvert fald ikke til hverken Bornholm eller Christiansø i 2020. Gode hilsener Gitte Bobak

    Besvar
  • januar 8, 2021 kl. 3:43 pm
    Permalink

    Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk! Vi har selv besøgt Christiansø, og vi drømmer om at komme tilbage – forhåbentligt i 2021! Lad os krydse fingre for et meget bedre rejseår i 2021, så vi kan komme ud i verden igen! 🙂

    Kh. Cirkeline // RejsRejsRejs

    Du er velkommen til at læse vores tur til Christiansø vores artikel om en levende historiebog

    Besvar

Leave a Reply

%d bloggers like this: