covid-19 Få det bedste ud af det / covid-19 Make the best out of it

Press the button Google Translate and you are able to read in your own language.

Lørdag og Corona-ramt Danmark, verden. Jeg kan ikke sige mig fri for at være påvirket. Natten er præget af sære drømme og glimt af vågen tilstand. Det er uvirkeligt, at betegnelsen Krisetilstand er en realitet. Vi mennesker er i krise, vores jordklode er i krise. Mennesker dør og som det forlyder, vil mange flere dø. Det er vildt uhyggeligt.

Jeg er overbevist om, at der er brug for kløgt og ro. Vi skal være fornuftige og i langt højere grad tænke på hinanden. Rettidig omhu som Mærsk (A.P. Møller) motto siger. Med andre ord: Vi skal gøre tingene ordentligt og til tiden. Der må ikke sjuskes.

Om vi har opført os ordentligt og til tiden, kan sikkert betvivles. Fakta er, at vi står midt i det her og nu. Jeg har tillid til, at autoriteter og fagfolk ved, hvad der skal gøres. Men jeg kan ikke sidde stille og vente. Dette er mit liv og selv i krisetid, ønsker jeg at hver dag er god. Derfor holder mig primært på min egen matrikel og fokuserer bl.a. på kreative opgaver.

På billedet ses små øer af ting, jeg beskæftiger mig med denne weekend. Bl.a. knapbroderi og udarbejdelse af mininålepuder tilpasset en finger. Lidt flere øjenpuder vil jeg også sy.

God weekend til dig og pas på dig selv og dine nærmeste.

Leave a Reply

%d bloggers like this: