Dag 2 – Spisevaner og Samvittigheden

Dag 2 med spisevaner. I dag vil jeg skrive om samvittigheden.

Men inden jeg går i gang, skete der en vigtig ting i aftes efter jeg havde skrevet første indlæg om spisevaner. Jeg var opløftet over mit projekt og fik lyst til at gå en tur. Kort efter var jeg nede ved vandet, hvor badebroen var sat op og trinene beklædt med ny filt. En fisker stod ude i vand til lårene og nød sikkert roen. Jeg gravede en medbragt spand fuld med sand og traskede hjem, hvor jeg fordelte sandet over nogle strandsten. Jeg er i færd med at anrette en lille flise- strandstensplads til mine skraldespande. Bagefter gik jeg en runde i nabolaget. Alt i alt fik Dag 1-skrivningen og min lille udflugt bagefter mig i et noget bedre humør. Når jeg selv skal sige det, er jeg ovenud tilfreds. Nu kan jeg gå i gang med Dag 2 – Spisevaner og Samvittigheden.

Hvad er det værste ved at være overvægtig? Jeg tror, det er den altoverskyggende dårlige samvittighed. Jeg skammer mig over, at jeg ikke har styr over mig selv, når det kommer til spisning. Hvis jeg skal være ærlig, og jeg står gerne mål for verbale tæsk, så tænker jeg en gang imellem, at voldsomt overvægtige ikke kan gøre for det, for de ved ikke bedre. De er med andre ord ikke klogere.

Der hører jeg selv til. En skræmmende erkendelse.

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke passer bedre på mit hjerte, der har været sygt og i dag pumper utrætteligt, fordi dygtige læger hjalp mig. Det er respektløst, at jeg ikke gør alt for at gøre arbejdet let for mit hjerte. Det skammer jeg mig over.

Jeg har dårlig samvittighed overfor mine børn, at jeg er så ringe et forbillede omkring kosten. Jeg kan blive bange for, at jeg har sået nogle fæle frø hos dem, og de en dag giver slip og overgiver sig til kagebagningen og lader hånt om de ekstra kilo. Det drejer sig ikke om udseendet, men om helbredet. Gennem mine børns opvækst har jeg inddraget dem i en uendelig række af kage- og brødbagninger. Uden overdrivelse har bagesekvensen været uden sidestykke. Retfærdigvis bager vi ikke tilnærmelsesvis så meget længere. Det giver et lille plus på kontoen.

Jeg har dårlig samvittighed, fordi der desværre er tradition for blandt kvinderne i min familie, at de blev overvægtige og tilmed fik sukkersyge. Jeg er totalt bedrevidende og mener, at jeg burde være klogere end historien. Jeg har noget at tage ved lære af, men gør det tilsyneladende ikke. I ynkelige øjeblikke, bilder jeg mig selv ind, at mine tanter blev overvægtige i en ung alder, hvilket jeg ikke har været, og dermed må være et lidt bedre menneske end de. Det er nærmest patetisk. Jeg forsøger at fordreje forholdene til egen fordel.

Alderen er ingen undskyldning. Den sætter spor, men jeg er ikke klar til at læne mig tilbage og kapitulere.

Når jeg er sammen med veninder, er jeg flov og kæmper med samvittigheden over at være rund. Mit tøjvalg er nøje udvalgt. Det er det eneste redskab jeg har i forsøg på at vise mig fra den bedste side. I modsætning til engang, hvor den bedste side var en bred vifte af muligheder, er kendsgerninger helt anderledes i dag. Når jeg kigger på kvinderne i mit liv, er vi midt i gode aldre, gode år. Vi er voksne og rummer stærke værdier og farverige erfaringer. Vi bliver lyttet til og spurgt til råds i vores sociale cirkler, fordi andre mennesker mener, at vi har noget at byde ind med.

Jeg vil gerne beherske lysten og fornuften. Jeg vil gerne tage mig selv alvorligt i denne sag.

I aftes læste jeg intro i min tykke bog, men var for træt til egentlig at gå i gang. I dag bliver en varm dag igen over 20 grader. Det er en oplagt dag at spise let og undgå fedtrig mad. Det er tidlig morgen, og jeg stirrer træt ud af mit køkkenvindue. Morgenlyset er skarpt og klart. Her er vindstille. Hvorfor er det så svært at få intensionerne, som findes her og nu ved tastaturet, frem til i eftermiddag, når jeg er halvtræt og gået sukkerkold? Jeg kender svaret, for jeg kredser ofte om det, men i en lidt anden sammenhæng. Det handler om forberedelse. Jeg skal have en plan for, hvad jeg griber til i eftermiddag og planen skal for mit vedkommende være gennemtænkt. Der skal ikke være mulighed for andet valg end min plan. Det vil sige, at jeg ikke skal have de fødevarer i skabene eller køleskabet, som jeg bør undgå. Melonen fra gårsdagens tekst ligger i køleskabet, og jeg vil om lidt skære den endnu mere ud. Så er den klar til senere. Det er min plan for i dag og den jeg vil gribe til i eftermiddag.

Jeg rådgiver tobaksafhængige i at kvitte tobakken. En eksryger fortalte engang, hvordan hun kom igennem sit rygestop. “Jeg tager en dag af gangen. Hver morgen siger jeg til mig selv, at jeg napper lige en dag mere uden tobak.” På den måde valgte hun at takle hendes misbrug i små skridt. En dag af gangen. Det er nok det bedste råd, jeg har hørt.

Jeg vil ønske dig en dejlig dag og tak for opmærksomheden.

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: