Dag 6 – Spisevaner og Læsning

Dag 6 – Spisevaner og læsning

Jeg er kommet i gang med at læse bogen The 4-Hour Body af Timothy Ferriss. Han advarer mod at læse bogen, med mindre man ønsker øjeblikkelig resultater. Det er en sjov invitation.

Noget af det første jeg læste, var en anvisning til ikke at læse bogen fra start til slut. Think of this book as a buffet, står der. Tænk på denne bog som en buffet.

Jeg var på. Fornemmelsen af frihed til at læse kapitler i egen rækkefølge ansporede mig til at læse videre. Dog er der to kapitler, som er obligatoriske. De er hver på en ca. 20-30 sider, så det er overkommeligt.

Bogen er delt op i 4 emnekapitler om , Hurtig muskelforøgelse, Hurtigt fedttab, Hurtig styrkeforøgelse og Hurtig fornemmelse af total velvære. Under hver kapitel henvises til afsnit, hvor der er beskrevet, hvordan målet kan indfries. Hvert kapitelemne indledes med 2 afsnit ens for alle 4 kapitelemner. Der er læsestof i omkring 100 sider i hvert overordnet kapitel. Kamelen er på denne måde delt op i overskueligt læsestof.

Der er en del citater i bogen. Jeg kan godt lide at læse citater, og her kommer et af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry.

Perfection is achieved, not when there is more to add,

but when there is nothing left to take away.

 

Perfektion er opnået, ikke når der er mere at tilføje,

men når der ikke er mere at fjerne.

Antoine de Saint-Exupéry var franskmand og døde allerede som 44 årig. Han var både pilot, journalist og forfatter. Den mest berømte bog er børnebogen Den lille PrinsLe Petit Prince, som han udgav året før hans død. Jeg får lyst til at skrive om denne bog, som er verdensberømt og læses af både børn og voksne. Det bliver et andet indslag.

Jeg ser frem til mere læsning i The 4-Hour Body. Det er godt at lære om sine udfordringer.

Hvilke bøger er du blevet klogere af omkring dine spisevaner og krop?

Bedste hilsen fra

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: