Dag 7 – Spisevaner og evaluering

Det har været en helt ny måde at skrive på og sværere end jeg forventede. Jeg vil gerne være skarpere på nyt emne, hvis jeg gør det igen.

Konklusionen på emnet har for mig været, at det var godt at holde fokus på mine kostvaner i en uge. Eller i det mindste forsøge. Jeg har fået tænkt over mine egne spisevaner, hvorfor jeg gør som jeg gør, og hvordan jeg kan forestille mig at ændre på vanerne, så jeg får en sundere krop og et sundere liv.

Hvis du ønsker en livsstilsændring, er min anbefaling at dykke ned i emnet. Jeg mener, at vejen til målet er faglig viden om emnet samt andre menneskers erfaringer. Det kræver tid og tålmodighed. Jeg er overhovedet ikke ekspert, men det virker for mig at blive klogere og forstå, hvordan ting hænger sammen, fremfor at gå i gang med en moderne kur, uden at kende bevæggrundene. Men det tager tid og for nogle, jeg selv inkl., tager det lang tid.

Jeg er gået i gang med The 4-Hour Body book. Jeg bliver klogere.

Jeg har læst på andres Blog om sund mad og diæter.

I dag havde jeg en rigtig god samtale på 1½ time med en gammel ven. Jeg blev bekendt med et nyere fænomen, der kaldes Sense. Jeg har endnu ikke kigget på det, for jeg vil gerne læse min bog først, så jeg ikke blander alt mulig sammen. Min pointe er faktisk ikke den lånte bog eller en specifik kur. Udover faglig viden og gode erfaringer,  mener jeg, det er vigtigt at tale med nogen om ens planer. Italesætte udfordringen, som det så populært hedder. Men det gør en forskel at sige ting højt. Spørge hinanden: “Hvordan har du det egentlig med at skulle undvære slik/chips/cookies … fremover og for altid? Eller: “Hvad tænker du om, hvordan omverdenen vil se på dig, når du fremover siger nej tak til …. ? “Hvad tror du kan blive svært og hvordan vil du takle det”? Eller: “Hvordan tror du, du vil reagere, når planen begynder at lykkes”?

For nogen er det provokerende at tvinges til at tale højt om tingene, men det er godt. Det er ikke godt, at gå og ruge over ting, der er svære. Man vælger jo selv, hvem man gerne vil tale personligt med. Der skal naturligvis være en vis fortrolighed, da vores udfordringer som regel er sårbare emner, fordi det er personligt og vigtigt for den person, der gerne vil ændre på noget. Der er ingen, som har sagt, at det er let at hjælpe sig selv. Men det behøver ikke være uoverkommeligt.

Jeg vil slutte af med at sige: Giv tid, vær tålmodig og lær. Jeg har selv brug for det.

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen Gitte

 

Billedet er lånt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *