Dagens 3 Påskønnelser 34/35

Kønne farver i ren uld, der kradser. Det bliver til en skuldertaske med isyet stoffoer.

Luften er mæt af små fluer, havebordet, tæpper mm af myrer, thekoppen af the og fluer, min bare hud af små sorte dyr.  Er vi mon så heldige, at vi får regn?

Min cykel og jeg har været på tur igen i dag. Mobilkameraet testes og jeg konstaterer, at for hvert foto, jeg tager, leverer det også et foto i bevægelse af ca 3-4 sekunders varighed. Hvorfor mon det? Det er sådanne detaljer, jeg skal lære om. Men svært tilfreds er jeg nu. Efter min mening står billederne knivskarpe i klarhed. Det næste skridt er at blive bedre til at frasortere i billederne og selvfølgelig blive bedre til at spotte gode motiver. Jeg er ingen fotonørd, men jeg har bemærket, at der er billeder, som jeg lægger op på bloggen, som jeg hellere vil lade blive liggende som frontbillede end andre. Måske handler det om smag, men jeg bilder mig ind, at det er min fotofornemmelse-faglighed, der skærpes.

I dag påskønner jeg ad hjertet:

  • Naturen omkring mig
  • Instagram og dets muligheder
  • Søndagsfreden, der omsider indfinder sig. (Nabo har tagrenset de sidste 7 timer.)
Halstørklæde i tynd, blød uld
Samme halstørklæde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: