Den første gang

Tro på det 

For noget tid siden, sad jeg sammen med en skoledreng og arbejdede med grammatik. Denne dreng er ikke den første til at springe op og fortælle anekdoter eller historier til en større forsamling, men når vi er 1 til 1, er sagen en andet. Snakketøjet går, og vi kommer vidt omkring, alt imens jeg gør mit bedste for at trække fokus tilbage til skoleopgaverne. Så arbejdes der lidt igen, indtil en fortsættelse trænger sig på, og min makker fortæller nye historier. Den pågældende dag talte vi om at tegne, og jeg har fået en ny vane med ikke at fortælle, hvor dårlig jeg selv synes, jeg er til at tegne, men i stedet bare kaste mig ud i det. Det gjaldt også denne dag. Jeg ville illustrere noget, som jeg i skrivende stund har glemt, men jeg tegnede en hund i naturen sammen med andre dyr. Da jeg stoppede, kom jeg alligevel til at mumle, at hunden måske ikke lignede helt den hund, jeg havde i tankerne. Skoledrengen kiggede nøje på min tegning, og svarede “joee, den er da meget god,” og så fortsatte han med; “Nogen gange kan man godt gøre noget for første gang, og det faktisk bliver godt.”

Wau. Tak for den påmindelse. Jeg gav ham ret, som om jeg var helt enig, men inderst inde tænkte jeg over det fra tid til anden de kommende par dage. Det kan faktisk blive godt, også selv om det er første gang. Og ret pudsigt var jeg selv ude for noget første gang nogle uger tidligere, hvor det hurtigt viste sig, at resultatet blev overraskende godt.

Jeg synes, jeg er nogenlunde lærenem med de fleste ting, men når det kommer til koreografi, mønstre,  noget med udregninger så har jeg brug for ekstra tid til at greje pointen. F.eks. har jeg instinktivt vidst, at sådan noget som strikke- og hækleopskrifter er udenfor mine evner. Det er en opfattelse, jeg har haft altid og strikker og hækler derfor ud fra eget skøn og gefühl. Det fungerer helt fint, men selvfølgelig er der begrænsninger.

Men, men… Jeg stødte for nylig på Milla Billa på Instagram. Hun hækler og designer, og er så flink at lægge opskrifter, MED MØNSTRE, ud på hendes hjemmeside af samme navn. Sammen med fine billeder af skønne mønstre. En lang historie kort. Jeg kiggede forsigtigt ind på hendes opskrifter, stadig i den overbevisning, at det ikke var noget for mig. Men det så jo nemt ud! Jeg slap alt og afprøvede med det samme. – Jeg siger bare højlydt: Dét ér SÅ fint. Og det blev fint allerede første gang. Tænk engang. Et mønster fremtryllet med de få masker, jeg kendte fra barnsben. Det er intet mindre end fantastisk, og jeg er så glad for, at jeg faldt over Milla Billa.

Så ja, kort og godt. Ting kan sagtens lykkes også første gang. Ikke alting behøver øvelse, når man har grundfærdighederne.

Spring ud i det. Og for god orden er billedet IKKE den “nye” hækling, da jeg endnu ikke har billeder. Men gode gammeldags fastmasker kan også noget.

God fornøjelse. Gitte

Leave a Reply

%d bloggers like this: