En helt særlig kvinde – @PotteRikke

For English or another language, please press Translate button in the right corner. Thanks.

I går var jeg på en lille tur, som jeg kan mærke får stor betydning for mig. Jeg skal summe over hele mit indtryk. Der var nemlig rigelig af indtryk, og jeg kommer til at fortælle om det, men ikke lige nu. Jeg kan røbe, at besøget var hos en ganske særlig kvinde, der bor et helt specielt sted. Kvinden og hendes mand har formået at skabe et sted, som jeg vil påstå er et lille univers af kreativitet, farver, ideer og kærlig ånd.

Jeg blev mindet om, hvor skønt det kan føles at være tro mod mine idealer og ideer om at leve et godt liv. Det er faktisk ret vigtige ting, dette her. Mit besøg varede 2 ½ time, lang tid længere end jeg havde forestillet mig. Vi havde masser at tale om, og jeg blev på ingen måde mæt af at se alt det skønne. Jeg skal bruge tid på at skrive ned og få mødet på plads i hovedet. Med mig hjem tog jeg en god portion glæde over at være nået til et sted, hvor jeg møder nye mennesker, som ligner mig selv. Vi kunne have talt længe og endnu ikke være færdige. Jeg nød rigtig meget at være der.

Men mere senere. Udover glæden kom denne lækre kop med mig hjem. Der står skrevet Sting for sting – Ahhh. En brodøsekop. Eller krus er det jo nærmere, for der kan være meget kaffe eller the i.

Du kan se mere til @potteRikke på Instagram. Det er en Aladins hule.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: