En onsdag aften

En helt almindelig onsdag aften blev til en ekstra skøn aften i smukke omgivelser med dæmpet musik, en særlig kaffe og ro til det jeg allerhelst vil. Skrive.

Jeg er den første til at råde et menneske til at flytte sig geografisk, når tingene går lidt i knude. Men har selv glemt det fornuftige i dette råd. Indtil i aften. Uden mål tog jeg hjemmefra og kørte ind til siden for at overveje situationen. Hvor skulle jeg tage hen?

Jeg fandt et sted ikke langt hjemmefra. Roligt, nydelig indretning, blød musik og en skøn udsigt til eng med græssende køer og Køge Bugt lidt længere ude. Så velkendt og dog som at være på rejse langt hjemmefra. Hvorfor tog det så lang tid for mig at finde herhen? I bund og grund er min lille udflugt intet at tale om, men jeg kan mærke, at det er vigtigt, måske endda skelsættende. Det bliver ikke sidste gang.

Så til dig, der er kørt fast eller vil have godt af at se andre vægge end dine egne; tag ud, tag væk. Det behøver ikke være langt, men det gør en god forskel og det er atter rart at være i vante rammer.

Kærlig hilsen

Gitte

En mening om “En onsdag aften

  • september 19, 2019 kl. 1:21 pm
    Permalink

    Det giver god mening

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: