Et blødkogt æg og en autist

EN LILLE HISTORIE om et æg og en autist.
Jeg krydsede lige vej med “noget” om autisme.
Det fik mig til at mindes en lejrtur med en 5. Klasse for mange år siden, hvor en af mine elever var autist.
Turen var skøn, men ikke uden små sten på vejen for min søde elev, der var på overarbejde ifht hans ret mange pudsige ideer. Pudsige for andre, men absolut ikke for ham. Hans billede af verden, var hans egen, – ligesom vi andre, men for de fleste knap så firkantet.
Morgenmaden tilbød blødkogte æg. Min elev ville gerne spise et æg, og stod længe foran kurven med de varme æg. Han kiggede og kiggede. Så sig tilbage over skulderen mod os andre, men sagde intet.
Til sidst fandt jeg ud af, at han ikke var glad for at røre ved varme ting. Jeg gav ham et æg.
Det var nær gået galt, da jeg efter at have fået lov, ville pille ægget for ham. Toppen skulle hugges af med en kniv. Jeg havde først forsøgt, at vise ham, hvordan han kunne holde ægget med en klud, men nej. Han ville ikke røre ægget.
Omsider kunne ægget spises, og jeg klappede indvendigt i mine hænder over, at ægget var kogt perfekt.
Autister har deres udfordringer. Mange mennesker har deres små pudsigheder, hvis jeg skal holde mig til et enkelt udtryk. Min far nød, ligesom jeg, et blødkogt æg og vi begge ville og vil helst have ægget åbnet med et hurtigt svirp med kniven. Men både min far kunne leve med at pille det, ligesom jeg kan. Det kan en autist ikke.
Jeg kunne godt ønske mig større forståelse for vores små og store “ting”. I nogle tilfælde tåbelige principper, men lad det fare. Det handler ikke om at få ret, men om et godt liv. Et dejligt liv med og uden diagnoser. ❤️
@kamilla_kopkai_johansen
Hvad er din “ting”, som du helst ser på én måde?

Leave a Reply

%d bloggers like this: