Ferie

Det er stadig ferie lidt endnu og som forsidebilledet antyder, besøgte jeg i dag Zoo i København. Jeg har valgt billedet, fordi støvet blev synligt og fordi, billedet isoleret set kunne være taget et andet sted i verden. De sidste par måneder har jeg fået indblik i, hvor spændende det er at fotografere og hvorfor der eksisterer en uddannelse i faget. Det er en videnskab.

Tryk på billederne for at forstørre dem.

Denne sommer har været lang allerede og juli måned har stadig dage at tage af. Min ferie har indeholdt mange gode og nye oplevelser. Jeg har været meget optaget af min blog, som konstant udvikler sig, og mig. Den er min kanal eller ventil, som jeg har savnet så langt tilbage, jeg kan huske.

Jeg er taknemmelig for de seneste interview med strikkere, hvor de viste mig tillid og fortalte ærligt fra privatlivet. Nu få dage efter alle fem er publiceret, er jeg rørt over, hvor mange der læste dem og iflg. kommentarer lød til at være glade for resultatet. Det får mig til at glæde mig endnu mere til kommende interview.

I sidste uge var jeg på miniferie i det jyske. Et badehotel og et fjordhotel, blev det til.

Tryk på billederne, så de forstørres.

Det var en oplevelse i sig selv at være på to vidt forskellige hoteller. Begge skønne på hver deres måde.

Jeg glæder mig som et lille barn til at kunne tage på ferie igen. Jeg vil gå så vidt som at overveje at bestille et par dage allerede nu til efterårsferien. Det er store sager.

I morgen er jeg inviteret på badetur og aftensmad, og jeg er spændt. Nyd det, nyd det, nyd det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: