Gittes Håndarbejde E-bog, 49.00kr

Forord

Med denne E-bogs/håndarbejdsbog håber jeg, at kunne videregive mine ideer og oplevelser med forskelligt håndarbejde gennem flere år. Du vil finde ideer indenfor syning, hækling og strik. Alt sammen noget som er nemt at gå til, selv for en nybegynder.

Gennem mit arbejde som lærer har jeg talt med mange børn og voksne, som finder håndarbejde alt for svært at gå i gang med. Men håndarbejde må gerne være sjovt og det behøver efter min mening ikke at blive perfekt. Det er en proces som tager tid, og som hele tiden udvikler sig. Noget arbejde kan jeg bedst lide at foretage mig alene, mens andet som strik og hækling er hyggeligt sammen med en anden eller hele stuen fuld.

Alt håndarbejde i denne bog er til at bruge i hverdagen. Det kan enten bruges som gaver eller i dit eget hjem. Det giver mig en enorm tilfredsstillelse at producere noget med mine hænder og have det i brug i f.eks. køkkenet. Jeg håber, at du får det på samme måde.

Jeg nyder selv at bruge tid på at kigge billeder af håndarbejder og bliver hele tiden inspireret til selv at få arbejdet endnu mere med stof og garn.

Det enkle tiltaler mig meget. Jeg nyder at se grundmodellen i et stykke håndarbejde udvikle sig, hvis der bliver tilføjet en blonde, et stykke stof, en blomst eller knap.

Kast dig ud i det og vær glad ved resultatet. Lidt skævhed har også charme og det hele er din egen fortjeneste. Er du tilfreds med resultatet, er det perfekt.

Karklude, grydelapper, små punge, nøgleremme, hæklet pose og håndledsvarmere.

God fornøjelse

De bedste håndarbejdshilsener

Gitte Bobak

MobilePay på 4096 2421 og skriv din mail adresse. Jeg sender inden for 24 timer. Tak 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: