Håndarbejdsbøger

Mine bøger 

Forsidebilledet er nok tæt på verdens dårligste billede, så der kommer et bedre herunder. Men jeg har en lille leg her i december med, at mine fotos til de sociale medier alle skal have glimt af en lyskæde.

Siden 2019 har jeg udgivet en håndfuld bøger, 6 for at være helt nøjagtig. De 5 handler om håndarbejde og den 6. er en lille bog med 10 historier. Bogen er ikke særlig tyk og har et lille format. Titlen på denne bog er Hilsener.

Den ene af de 5 håndarbejdsbøger har udelukkende mit eget håndarbejde og blev udgivet som den allerførste. Jeg har redigeret den mange gange, også efter den er udkommet, og den føles stadig som Min bog, skrevet til mig selv bare for at se om jeg kunne. Jeg annoncerer den aldrig, men den er som de andre bøger til salg på nettet.

I øjeblikket har jeg en GIVE AWAY på Instagram med bogen Samtaler om Strik og Hækling. På søndag trækker jeg den heldige modtager, og jeg glæder mig til at give besked til vinderen.

Jeg har stor lyst til at udgive en ny bog, men der mangler en del finpudsning på det arbejde, jeg har i gang. Jeg håber, at jeg kan få lidt tid her i juleferien.

Herunder ses mine bøger. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du gerne vil købe en bog eller to. Det kan stadig nås til juleaften. 🙂   Kontakt: www.gittebobak@yahoo.dk 

Leave a Reply

%d bloggers like this: