Happy New Year 2022

Endnu et nyt år 

Ja, endnu et nyt år, som hos mange betyder at lægge noget bag sig og mulighed for at begynde noget nyt.

For mit vedkommende handlede 2021 bl.a. om at møde mange nye mennesker. Noget jeg holder meget af, men det kan også blive lidt for meget af det gode. 2021 begyndte med hjemmeundervisning på én arbejdsplads og sluttede med hjemmeundervisning på en anden arbejdsplads. Som lærer betyder det at lære mange navne på børn og voksne, samt at lære disse mennesker at kende på godt og ondt. Min krop fortæller mig, at jeg er lidt træt i hovedet.

MEN.. nu begynder et nyt år, og jeg vender tilbage til de samme børn og voksne, som jeg gik på juleferie med. Eller det vil sige, gik til hjemmeundervisning med. Mandag er fortsat foran skærmen og tirsdag har jeg mødedag på skolen. Så må vi se, hvor mange elever, der dukker op.

I juleferien har jeg (igen) tænkt over, hvordan jeg kan dreje mit arbejdsliv endnu mere i fokus på at skrive og arbejde med håndarbejde. Jeg er bevidst om, at jeg en gang imellem kan stirre mig skæv og blind på en arbejdsmetode, at jeg så at sige ikke ser skoven for bare træer. Et eksempel er mine to profiler på Instagram. Jeg har en privat @gittebobak og @denlillebutikkøge. Sidstnævnte er tænkt som et sted, hvor jeg kan sælge små loppefund og færdigt håndarbejde. Men jeg har flest følgere på min private og næsten ingen likes på den anden. Så er det vel egentlig fjollet at blive ved at insistere på bevægelse. Fra i dag vil jeg benytte min egen private profil til salg og til fotos af mit kreative liv. Så får vi se, hvordan det bliver modtaget.

Det føles temmelig godt at begynde året med at skrive. 2021 var ikke et produktivt år med at skrive. Måske det hænger sammen med arbejdsskiftet. I dette år vil jeg gerne tilbage på sporet og skrive mine 2 manuskripter færdige, så de kan blive udgivet.

På den ene side håber jeg at beholde mit nuværende job en rum tid, men jeg må også være ærlig at indrømme, at det kribler i mig for at gå selvstændig og satse hele butikken på Handmade Stuff, workshops, bøger og krea-kit. Der er et helt par stykker, som har spurgt mig, om jeg ikke bare kan gøre noget af det hjemmefra. OG jo, det har jeg selv overvejet mange gange, men aldrig rigtig gået ind i det. Jeg overvejer nu igen, om det skal afprøves i en eller anden udstrækning. Jeg vil tænke over det, og kommer jeg frem til noget klogt eller helt fantastisk, siger jeg til.

Foreløbig kommer 1. håndarbejde til salg. Et lyserødt halstørklæde i ren uld med frynser. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at skrive til mig enten her eller på sms. 4096 2421 – eller ringe.

 Halstørklæde i ren uld. 200kr

Længde og bredde kommer…

Jeg undersøger, hvad fragten kan gøres for med mindre du vil hente det.

Leave a Reply

%d bloggers like this: