Haveliv

Valmuekapsler

I går var jeg nogle timer i haven. Det sidste stykke hæk blev omsider klippet, ukrudt fjernet og tørre valmuekapsler som ses her øverst, blev knækket af stilken og ligger foreløbig i hundeskålen, som jeg kalder den, og pynter. Kapslerne er virkelig flotte. Men det er jo sådan det er med naturen, den er forunderlig og smuk. Der er faktisk intet som står mål med naturens skønhed.

Som jeg netop har skrevet på Instagram, ( @gittebobak ) var blomsterne for nogle år siden koralrøde, men er de sidste 2-3 år forvandlet til denne lyse, lilla på mørkelilla bund. Helt fantastisk.

En lille reklame. Hvis du den næste tid køber noget af mit lopperi eller håndarbejde, følger der valmuefrø med til dig. Fra mig. Når de først har groet og blomstret kommer de igen år efter år, med mindre du selvfølgelig konsekvent fjerner dem, når de spirer frem. Men de bittesmå frø er umulige at tøjle. De spreder sig bare man kigger på dem. Jeg synes, det er herligt.

Herunder. Tykke, hæklede Pockets, en strikket Hårelastik og en Glasskål

Tak fordi du læste med. Dejlig fredag til dig her fra

Gitte i Haven

Leave a Reply

%d bloggers like this: