Hemmelighed 1

En dame mødtes med mig på en bænk i en park. Vi kendte ikke hinanden.

Hun fortalte mig, at hun levede et almindeligt liv med mand, børn, godt arbejde, god karriere. Hun fortalte mig, at hun boede i en anden by, end den vi befandt os i.

Hendes hemmelighed var, at hun stjal. Hun havde stjålet i mange år, men hun var på det sidste blevet nervøs for at blive opdaget. Hun var sikker på, at hendes liv ville blive ødelagt, hvis hun blev opdaget. Det sidste hun havde stjålet var en stor ting, som på en måde var en slags provokation af hendes egen mani. Hidtil havde hun stjålet alt fra mad til smykker, tøj og isenkram. Men det sidste hun havde stjålet var et stort tæppe, som hun havde rullet sammen og gået ud af forretningen med på nakken. Butiksejeren havde været væk, og hun havde reageret spontant. Nu fortrød hun, men hun kunne ikke returnere tæppet. Hun havde voldsomme kvaler med samvittigheden.

Det sidste hun sagde, inden hun forlod mig alene på bænken, var at hun aldrig mere ville stjæle. Sådan havde hun aldrig haft det før, men sådan måtte det være. Så sagde hun farvel og tak fordi jeg havde lyttet. Derefter gik hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *