Hendes Verden

En næsten helt almindelig torsdag.

Der sker gode ting i øjeblikket. Bogen Vidunderlige Nålepuder – Dine og Mine kommer i ugebladet Hendes Verden i næste uge. Noget jeg selvfølgelig er mægtig glad for. DHL manden har været forbi i dag og flere andre gange med bogleveringer, som er solgt til mine læsere. Desværre har det vist sig, at Post Nord fuldstændig har tabt konkurrence-lysten, når det kommer til at uddele post. Nogle af mine bøger har været 3 uger undervejs, og jeg finder det uacceptabelt og uforståeligt. Hvorfor mon det tager SÅ lang tid? Der skal findes en anden løsning fremover, for jeg bliver ved at sende post.

I går var jeg i Dragør, den gamle del af byen. Danmarks kulturperler ligger spredt rundt for næsen af os og idyllen var på højde med flere andre populære landsdele. Jeg indrømmer, at charmen og følelsen af at være på ferie på landet var betagende og på en pudsig måde besnærende. Jeg havde lyst til at slå mig ned og slå rødder. Midt i mellem brostenene, gulpudsede huse med små vinduesruder, bor Strikdesigner og Grafisk Facilitator, Hanne Rimmen. Vi havde aftalt et arbejdsmøde, som blev begyndelsen til et samarbejde, jeg vil komme ind på senere. Men kort fortalt gik jeg derfra revnefærdig af inspiration og rigtig, rigtig god fornemmelse. Det bliver godt, rigtig godt. Hanne er rig på interessante historier og kringlede ideer. Som jeg ser det, evner Hanne grundigheden i alt håndværk, hun har med at gøre. Det forpligter, at indgå aftaler med hende. Jeg er på tæerne og glæder mig.

En foreløbig dejlig fredag til dig.

2 thoughts on “Hendes Verden

  • maj 29, 2020 kl. 1:00 pm
    Permalink

    Nej hvor det lyder spændende alt sammen, jeg må da sikre mig et eksemplar af hendes verden, og også et eksemplar af din nye bog.
    Kan jeg evt. betale med mobilpay og komme forbi og hente et eksemplar af bogen.
    Hilsen
    Conny strikkecafe Nis-Hansen

    Besvar
    • maj 29, 2020 kl. 5:57 pm
      Permalink

      Kære Conny, tak for din søde hilsen. Du kan tro, at du er velkommen til at komme forbi og hente en bog. Jeg bor i Strøby Egede, Køge. MobilPay er helt fint. Jeg er hjemme det meste af pinsen. Skriv evt en sms på 40962421.
      Mange hilsener
      Gitte

      Besvar

Leave a Reply

%d bloggers like this: