Hvad koster det? En billedfortælling

Hvor meget koster det? Hvad har du givet for det? Var det dyrt?

Jeg hører jævnligt spørgsmålene og jeg forstår ikke, hvordan mit svar kan gøre en forskel. Er det vigtigt at vide? Hvor går grænsen for, hvad man må spørge om, når det vedrører penge?

På den ene side kan jeg sagtens følge det nøgterne og pragmatiske i at kende en pris. Man kan sammenligne og vurdere om, det kan have interesse for en selv. Eller man kan sammenligne med et lignende køb, man selv har foretaget sig. På den anden side; er det ikke ligegyldigt? Man betaler vel den pris, man gerne vil betale.

Mit gæt er, at spørgsmål om, hvad jeg f.eks. giver i husleje ligger til grund for nysgerrighed. Intet andet. Der er en del, der har spurgt mig, men ingen virkede oprigtigt interesserede i at flytte til mit nabolag. Ren nysgerrighed. Og hvad skal det så til for? Jeg gisner bare.

Men er det i orden at spørge om prisen på middagen, som man sidder og indtager som gæst her og nu? Eller husets pris eller huslejen?

Selv kunne jeg aldrig drømme om at stille disse spørgsmål. Jeg finder det ganske enkelt indiskret, men er helt med på, at jeg bare kunne besvare spørgsmålet ærligt. Så er den lukket. Eller er den? Min erfaring er, at det afføder flere spørgsmål. Min sfæregrænse er blevet prikket til bare en kende. Jeg svarer desværre en gang imellem, men fortryder næsten hver gang.

Noget andet er, hvem man kan tillade sig at spørge om disse ting. Får velhavende mennesker samme spørgsmål? Hvad kostede dit anneks til aupair-pigen? Eller hvad gav du for din nye Jaguar?

Måske jeg næste gang skal svare, at jeg endnu ikke har betalt. Kan jeg det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: