Hverdage / Weekdays

En helt almindelig onsdag.

Dagen har været en fin dag uden større modstand, der kan forekomme på andre dage. I løbet af min arbejdsdag i dag, var jeg så privilegeret, at kunne gå en tur hen og se på ænderne og fodre dem med gammelt brød. Billedet blev taget som ét i en række af andre arbejdsrelateret fotos. Det er billeder, som slettes så snart de er ekspederet videre i arbejdsregi. Men dette er uden mennesker og altså ok at poste her i privat regi.

Jeg har mange bolde i luften for tiden. Ikke noget nyt i det, snarere tvært imod. Det er en tilstand, jeg har levet under i flere år og selvvalgt. Jeg har så længe jeg kan huske, haft mindst 2 jobs plus alt det løse. For tiden har jeg dog kun 1 lønnet job og når sandheden skal frem, rækker det ikke til insisterende rudekuverter. Jeg er presset. Gennem længere tid har jeg arbejdet på at ændre visse hobbyinteresser til professionelle opgaver. Det er benhårdt arbejde, kan jeg godt fortælle. Først og fremmest handler det om at ændre mit eget mindset omkring mine færdigheder og mine produkter. Dernæst handler det om tro og vilje. Det kræver begge dele, når omverdenen ikke er med på samme tankegang. Når jeg mødes af kommentarer som “Kan tryggeriet følge med?” (til at trykke mine bøger, forstås) eller “Hvordan går det med din lille biks?” (F.eks. mine sy-opgaver til etablerede firmaer). Ja, så tænker jeg, at der er noget, jeg skal gøre anderledes for at udstråle arbejdsautoritet omkring mine opgaver.

Hvad har disse ting at gøre med en gåtur til ænderne i dag? Det har at gøre med, at jeg her til aften blev mindet om, at jeg har været i smukke omgivelser i dag med dejlige mennesker. Begge dele et privilegie. Det er ikke alle forundt, og jeg tager det ikke for givet.

Jeg vil smutte ud og se aftensolen gå ned. Jeg tror på, at troen og viljen rækker. Jeg vil sælge mine bøger, og de vil blive lånt på biblioteker. Jeg vil skrive for venlige mennesker og modtage noget til gengæld. Jeg vil fortsat arbejde med håndarbejde og sælge det lige så stille. Jeg tror på det.

Nu blev det næsten en erklæring. 😉

God nat

*****************************************

A normal Wednesday.

The day has been fine without particular resistance, that other days sometimes give. During my working hour today, I was lucky to have a walk down to these ducks and feed them with old bread. The picture was taken together with other work related pictures. Pictures that are deleted as soon as they are passed on to the right place. But this photo is without people, and then all right to post here in private matter.

I have many balls in the air for the moment. Nothing new, more contrary. It is a state I have chosen to live in for quit some years. As long I can remember, I have had at least 2 jobs plus several minor things going on. For the moment I only have one payed job and frankly said, it doesn’t cover the window-letters. I am under pressure. Through some time I have been working on changing hobby-like occupations to professional tasks. It’s really hard work, if I may say so. First of all it concerns working on my own mindset towards my skills and my product. Next it is about believing and will. It requires both, when the world around you isn’t tuned in the same place as I. When I here comments like: “Is your commercial printing service able to keep up?” (Understood; Printing my books) or “How is it going with your tiny Shoppy? I don’t know the word in English, but it is like a children shop. In other words demeaning my professionel sewing jobs with established firms. Well, then I wonder about how to do better in showing authority to my jobs.

And what does this have to do with feeding the ducks today? It has to do with the fact, that I this evening was reminded about my lovely day with beautiful nature and lovely colleagues. Both a privilege., which isn’t everyone to become. I don’t take it for granted.

I will take a walk outside to see the evening sun. I believe that I have enough believe and will. I believe I will sell my books and they will get borrowed at the library. I believe, I will write for friendly people and get something in return. I believe, I will continue doing my crafts and selling slowly but steady. I believe in it.

It got close to a statement. 🙂

Good night.

Leave a Reply

%d bloggers like this: