Hverdagen og nervepirrende venten – Daylife and nerve wrecking waiting

Please use the possibility to translate in your own language. Right corner.

Ingen dage er ens og heldigvis for det. Jeg holder af, at der er forskel på ugens fem officielle arbejdsdage og weekenden, hvor det er ok at holde fri. Det er i weekenderne, at de praktiske gøremål ordnes, at der er mulighed for at sove lidt længere, være senere oppe om aftenen, møde familie og venner eller gøre ingenting. Jeg har brug for alle dagene og efterhånden har mit liv forvandlet sig til dage, der flyder ind over hinanden. Arbejde og fritid skelnes ikke længere så nøje. Det er dejligt, og jeg holder af det. I dag er mit arbejde noget, jeg igen er glad for også selv om det er lørdag eller søndag.

Opgaverne vibrerer i faser, ofte opdager jeg først en ny fase, når jeg er i færd med at forlade den ene på grund af den næste. Lige nu har jeg udgivet bogen Vidunderlige Nålepuder – Dine og Mine. Det er stadig nyt, og der ligger en del arbejde i at få bogen ud i verden. I første omgang Danmark. Vi er på vej ud af Coronatiden og erhvervslivet, livet generelt, vækkes til live. Bogen skal nok finde vej ud i cafeerne, på bibliotekerne og steder, hvor det er muligt at læse lidt i bogen i en pause.

Jeg har postet en stribe bøger til private hjem og en enkelt butik i Mariager og er nu i den allerførste fase af at vente på modtagernes reaktion. Det er nervepirrende og faktisk lidt svært at være i. Det værste vil næsten være, hvis der ingen reaktion er. Det er ubærligt.

Når jeg kigger på mine udgivet bøger, er jeg tilfreds og glad for dem alle. De er forskellige og med hver deres karakter og udtryk. Vidunderlige Nålepuder er en fin bog med dejlige billeder og personlige tekster. Der er masser af detaljer og information til ny inspiration. I løbet af næste uge bør jeg høre, hvordan bogen er modtaget. Jeg drømmer om smil og begejstring.

Imens dulmer jeg nervøsiteten med at pusle med ny bog. Når jeg får en ide med virkelig god mavefornemmelse, er jeg nødt til at gå i gang. De første strøtanker er enormt vigtige. Der er massive nøgleredskaber i de første noter, hvorefter der bygges på med tillægsideer, billeder og kommentarer. Det er som et træ, der skyder grene og blomstrer. Arbejdet med træets stamme er intenst og interessant. Når grenene skyder frem bliver det sjovt og et stort puslespil med en følelse af brikker i luften, som skal gribes og lægges inden de forsvinder.

Jeg elsker at skrive bøger. Jeg lærer så meget hver gang, det er som en sult, der ikke rigtig stilles.

Som noget nyt, tror jeg, at jeg rent faktisk har titlen på næste bog allerede nu. Vi får se. Der er meget at glæde sig til. Jeg håber, at også du har drømme og noget at se hen til.

En mening om “Hverdagen og nervepirrende venten – Daylife and nerve wrecking waiting

  • maj 24, 2020 kl. 2:48 pm
    Permalink

    GODT beskrevet ❤️ Også et vilkår hos mig

    Besvar

Skriv et svar

%d bloggers like this: