Indkøbsnet

Når hækleprøven udvikler sig 

Selv om jeg godt kan forestille mig forskellige hæklemønstre, er det sjovt at afprøve det. Det er helt utroligt, hvad der kan trylles frem med fast- og stangmasker.

Dette indkøbsnet var oprindelig en hækleprøve, hvor jeg gerne ville se et mønster lidt bredere end en sædvanlig hækleprøve. Jeg pillede op flere gange, da jeg ikke kunne beslutte mig. Egentlig skulle jeg bare have ladet prøver være prøver, så jeg til sidst havde dem at se efter, men garnet var og er for  lækkert til ikke at blive brugt til et færdigt produkt.

Der er desværre lidt for meget sollys på billederne, som gør at farverne ikke kommer til deres rette. Sorry, sorry. Men … jeg husker, at jeg tøvede med at tilføje den matte, marineblå farve i toppen, men er glad for, at jeg valgte at gøre det. Det er kun en enkelt omgang med fastmasker, men jeg synes, det ser rigtig pænt ud. Skulderremmen er lang og hæklet i samme blå farve.

Garnet er en blanding af bomuld, silke og hør. Hør gør garnet en smule stift, eller sagt på en anden måde; garnet får struktur. Silken giver et mat, blankt skær. (Kan man overhovedet sige det??) Men ikke desto mindre…. et lækkert garn at arbejde med.

Dejlig weekend herfra krea-stuen.

Leave a Reply

%d bloggers like this: