Interview med billedkunstner og keramiker Sjulle Schulstad

”Følg dit hjerte og bliv ved med at være i det.”

Sådan udbrød Sjulle på sin egen eftertænksomme måde, da vi havde sat hinanden stævne til en snak om hendes vej til kunsten. En kunst så ren og iøjefaldende, at der ikke er et sekunds tvivl om, at det er tvingende nødvendigt for Sjulle at udtrykke sig gennem levende motiver og farvekombinationer. Sjulle Schulstad er erfaren billedkunstner og keramiker med noget vigtigt på hjertet.

Vejen til at koncentrere sig fuldtids om kunsten har været snørklet, og gennem en årrække passerede hendes danske pas flittigt landegrænser inden Sjulle fandt sin base i København med atelier og arbejdsrum i privatboligen.

Som ung pige gik Sjulle i gymnasiet, men var som hun udtrykker det, rigtig god til at lave alt muligt andet end skoleopgaver, og endte med at forlade gymnasiet i 3.g. Herfra tog Sjulle på højskole i Jylland, som kun gav hende lyst til at rejse ud i verden for at søge nye muligheder. Som en begyndelse blev det England og siden Skotland, der tiltrak og alt tyder på, at det var det helt rigtige. I Skotland blev interessen for keramik, det at male og tegne vagt. Faktisk så meget, at da Sjulle kom hjem igen, var hun klar over, at hun hellere måtte finde ud af noget omkring det kreative. Sjulle valgte et 6 måneders ophold på en billedskole og flyttede derefter til Østerbro i København. Kimen til et liv med kunst var lagt.  Klik på billederne for at forstørre.

Nu fik du formodentlig lyst til at lære mere om kunst?

Ja, det gjorde jeg. Jeg rejste et halvt år til Barcelona, hvor jeg gik på en eksperimenterende kunstskole. Der prøvede vi forskellige ting af og udfordrede os selv med f.eks. installationskunst. Det handler om et udtryk, som forholder sig til rummet, hvor det udstilles. Det kan både være lys eller genstande. En form for opstilling. Men vi arbejdede også med strukturen i maling og tegning. Kunstterapi var også en del af pensum.

Så endnu et halvt år i den kreative verden. Hvad skete derefter?

Jeg rejste hjem og tænkte, at nu skulle jeg uddanne mig. Jeg søgte ind på seminariet i Ålborg og blev uddannet billedformidler. Men indimellem rejste jeg til Australien og havde et ophold på kunstakademiet.

Tilbage i Ålborg færdiggjorde jeg uddannelsen og rejste derefter til England for at arbejde på en kunstskole for børn og unge. Senere hjemme i Danmark begyndte jeg at læse til pædagog og kom i udlandspraktik i Ghana i Afrika. Her underviste jeg på et børnehjem med kunstprojekter, hvor vi malede og tegnede.

Gjorde du pædagoguddannelsen færdig i Danmark?

Ja, det gjorde jeg, og jeg fik lyst til at arbejde pædagogisk. Jeg fik job på Harløse Skole, som er en specialskole for normalt begavede elever med autisme og tilgrænsende diagnoser. Jeg underviste bl.a. i billedkunst. Jeg var ansat på skolen i 5 år, men lysten til at tegne blev mere og mere intens. Hvert et frirum tegnede jeg, og det endte med at mine kolleger sagde, at jeg måtte gøre noget ved det. Jeg kunne godt selv mærke, at jeg havde svært ved at være nærværende, fordi mine tanker hele tiden kredsede om at tegne. Som lærer er der udover undervisningen hele tiden statusreporter, rapporteringer, pædagogiske lørdage og sådan nogen ting, ikke meget frirum. Jeg ville gerne gøre det bedste, men mit nærvær var pludselig ikke særlig nærværende. Jeg ville tegne. Så med mine kollegers tilskyndelse til at tage chancen, endte jeg med at sige op.

Det må have været et stort skridt. Hvordan taklede du den nye fritid?

Min krop gik helt amok. Jeg blev faktisk sygemeldt en længere periode, og gik i terapi for at finde ud af, hvad der skulle ske. Jeg malede og forsøgte at finde ind til, hvad mit hjerte fortalte mig. Jeg havde det virkelig dårligt og endte med at flytte til Island, for at mærke naturen og jorden under mig. I Island er der en særlig energi, noget der har med naturen at gøre. Særligt uden for Reykjavik kan man mærke sig selv på et andet plan. Naturen er absolut magisk og noget helt særligt. Jeg har altid været nysgerrig på at mærke mig selv i forhold til alle mulige behandlinger og terapi. Jeg elsker den alternative verden.

Savner du den pædagogiske verden? Det pædagogiske samarbejde med mennesker er super spændende, men jeg savner ikke at arbejde på en skole eller i en børnehave. Det er enormt meget mig at sidde med kunstmalerier og keramik. (Hver gang Sjulle taler om at male eller tegne, bliver hendes stemme en grad varmere. På en eller anden måde mere fyldig og mild. Måske endda mere tålmodig.)

Hvor længe siden er bruddet med skolen og opholdet på Island? Det er 4 år siden nu og meget er sket siden da. Jeg har efterfølgende studeret græsk filosofi og kunstterapi på Rudolf Steiner.

Lever du af din kunst i dag?

Ja, jeg blev nødt til at prøve det af. Noget jeg er dybt taknemmelig for, at jeg gjorde og det er lykkedes. Klik på billederne for at forstørre.

Hvordan vil du beskrive din hverdag i dag?

Jeg maler og tegner hver dag. Jeg gør det af lyst, men selvfølgelig er der en gang imellem bestillinger på særligt noget keramik. Det er jeg glad for, men jeg har det bedst med at arbejde ud fra fri vilje og lyst.

Jeg samarbejder også med et tøjfirma om at lave design til tøj, altså print. Så har jeg været i forskellige magasiner, deltaget i dokumentar program Hjertestop på DR og været på TV2, arbejdet med musikere og lavet lightmaleri, hvor jeg malede direkte på en scene. Jeg laver en del forskelligt. Klik på billederne for at forstørre.

Hvad kan du fortælle om arbejdet med keramikken? Jeg drejer ikke selv. Det ville blive en alt for lang proces. Keramikken er en længere proces end malerierne, da det f.eks. skal brændes og glaseres. Men jeg er glad for keramikken, som er noget andet end malerierne. Keramik er brugskunst, som kan have en funktion udover at være dekorativt. Folk har lidt svært ved at skulle betale lige så meget for keramik, som for et maleri. Men keramikken er ligesom malerierne unika og tager længere tid at fremstille, så det er lidt sært.  Klik på billederne for at forstørre.

Hvad kan du sige om, hvor du henter inspiration til din kunst?

Den kommer helt naturligt. Jeg sætter mit ego på stand-by og så kører det derud af. Min underbevidsthed får lov at bestemme, får lov at give mening. Det kører i flow. Det kan sagtens være noget jeg hører om, men inspirationen kommer naturligt. På mandag rejser jeg til Tanzania i 3 uger, hvor jeg helt sikkert bliver inspireret.

Er der noget, som du altid pakker i kufferten?

Jeg har altid rigtig mange sorte visuelle dagbøger med mig. Det er noget, som jeg har haft siden jeg var i Barcelona. I bøgerne er en masse tegninger og skrift om tanker og ideer. Det er spændende at gå tilbage og se, hvordan jeg levede dengang og i dag. Bøgerne er god inspiration, og jeg bruger dem stadig til lige at tegne eller skrive i.

Der er mange øjne integreret i din kunst. Hvad handler det om?

Jeg er vild med øjne. Øjne, der ser. Jeg har tatoveret øjne på min hånd, fordi øjne er noget af det vigtigste. Øjne og hænder er fascinerende. Der er noget særligt med hænder, der arbejder. Folk har svært ved at kigge hinanden i øjnene, noget jeg ikke forstår. Der er energi i øjne, og det er der, jeg ser et menneske. De mennesker, som kan være nærværende og se én åbent i øjnene er dybt fascinerende. Man kan jo føle sig fuldstændig klædt af. Jeg øver mig i at være nærværende. Klik på billederne for at forstørre.

Erotikken får også plads i din kunst. Hvorfor det? Erotikken er en stor del af mine tegninger og malerier, fordi det er en vigtig og stor del af mit liv. Igen har det noget med nærvær at gøre. Det er fascinerende. Klik på billederne for at forstørre.

Er du et kendt navn i kunstverdenen?

Næh.. det tror jeg ikke. Folk ved godt, hvem jeg er, men det er mændene, som generelt får mere opmærksomhed. Blandt 10 kunstnere er der måske 2 kvinder.

Hvor har du været glad for at udstille og hvorfor?

Jeg har været rigtig glad for at udstille nede ved søerne. Helle, som har galleriet er en super fantastisk person, som præsenterer kunsten godt, når der kommer potentielle kunder ind. Hun er megasej og et skidegodt menneske. Det er et fedt sted. Der er også meget smukt i Farum kulturhus. Der er virkelig harmonisk energi.

Galleri kbh Kunst, Øster Søgade 34, 1357 København 

Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

 

Er der andet end dine dagbøger, du tager med dig, når du rejser?

Tusser, farveblyanter og vandfarve.

Hvad er du rigtig dygtig til?

Jeg er rigtig dygtig til at være nærværende, kærlig og lave fed kunst.  Klik på billederne for at forstørre.

Vil du sige, at kunst er din identitet?

Kunsten er min form for barn. Jeg mener, det er vigtigt at bruge energien på det, man allermest elsker i verden. Man skal ikke vente, bare gør det.

 

Det var ordene fra Sjulle Schulstad. Jeg kæmper i skrivende stund lidt med det faktum, at der er flere ting, jeg gerne ville have spurgt mere ind til. F.eks. hvordan Sjulle formåede at gebærde sig med ansøgninger til diverse skoler og uddannelser. Hvordan får man som almindeligt menneske økonomien til at hænge sammen, når passionen styrer ens velbefindende? Hvilken billedskole var det, som Sjulle gik på? Møder Sjulle mennesker, der bliver provokeret af hendes erotiske udtryk i kunsten og hvordan forholder hun sig til det? Sådan kunne jeg blive ved. Jeg kan tilføje, at Sjulle anbefalede at søge legater, så det må være en mulighed, der kan svare sig. Men ellers står det selvfølgelig enhver frit for at henvende sig til Sjulle selv, hvis der er spørgsmål, der presser sig på.

Jeg må konkludere, at Sjulle er en søgende kvinde, der ikke går på kompromis med sine værdier. Sjulle, du bærer på mange historier i den overordnede historie. Du er rig på erfaringer, fordi du tør og hele tiden følger dit hjerte. Inderlig stor respekt for det.

Sjulle Schulstad, mange tak for tilliden og behagelig, nærværende samtale.

Bedste hilsen fra Gitte Bobak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: