Interview med Koushi Strikke Guru

Visse ting er helt enklet at svare på. Da Koushi bliver spurgt om, ”Hvorfor lige strik?”, er svaret uden tøven: ”Hvorfor ikke?”

Koushi er uddannet skolelærer og blev for nogle år siden præsenteret for strikning i praksis gennem en af hans elever. Det var ikke noget, han tidligere havde mødt i hans egen familie, som ellers er en gør-det-selv familie.

”Strik kom som en uventet gæst i mit liv. Jeg er uddannet skolelærer og har altid været kreativ og vokset op med kreative forældre, hvor min far er møbelsnedker og min mor syr, men ingen i familien strikkede. På den måde har jeg altid været omgivet af min gør-det-selv familie, men strik var ikke inde i billedet og sagde mig egentlig ikke noget.”

”Gennem mit job som skolelærer på en efterskole, mødte jeg en elev, der en dag kom slæbende med en kæmpe garnkurv, og sagde, at nu skulle vi lære at strikke. I mine øjne var det gamle koner, der strikkede og jeg så på ingen måde mig selv, som en der skulle lære at strikke. Men den gode elev havde jo haft besvær med at slæbe denne her store kurv med garn via bus og tog, så jeg mente, at jeg burde give det en chance. Det endte med, at vi sad nogle stykker på hendes værelse, der var fint pyntet op med lyskæder og urtethe i kopperne – og strikkede. Slet ikke et billede, jeg som ung mand så mig selv i. Jeg var på det tidspunkt sidst i 20’erne. Jeg tog mig selv i gentagne gange, at spørge mig selv, hvad jeg havde gang i. Men jeg blev grebet af det, til trods for ømme skuldre og krampe i fingrene. Mit strik var både skævt og uens i strikningen, men jeg var ret stolt af, at der overhovedet dukkede noget op. Det var mere, end jeg havde forventet.”

Fik du mon lyst til at strikke videre? Ja, jeg fortsatte på lærerværelset, hvor jeg øvede mig og blev mere og mere hooked. En dag kom en kollega og spurgte til mit arbejde. Hun hjalp mig med, hvordan jeg kunne holde pindene, så det blev nemmere og mindre anstrengende at strikke. Der sad jeg som lidt af en ung popdreng og følte mig tilbage til 0. klasse. Det var spændende, men ikke noget jeg havde lyst til at prale af, da jeg endelig fik lært, hvordan man strikker en ret og vrang.”

”Min kollega mente dog, at jeg burde fortsætte med at strikke, når nu jeg havde fået det lært og anbefalede mig at købe noget garn, så jeg kunne strikke et halstørklæde. Det er sådan en obligatorisk ting, når man har lært at strikke. Men jeg følte mig total malplaceret bare ved tanken om at skulle gå ind i en garnforretning, så jeg gik i Brugsen, hvor jeg stod tøvende foran det forskellige garn. Jeg anede ikke, om jeg skulle købe et eller to nøgler, men endte med at købe 10 nøgler af noget tilfældigt garn, som var på tilbud. Herefter var det bare om at komme ud af butikken inden jeg blev genkendt.”

”Jeg fik strikket et kæmpe halstørklæde i ribstrik, 2 ret, 2 vrang. Jeg kunne ikke se forskel på ret og vrang, så jeg sad hjemme, alene og talte højt, ret, vrang, så jeg ikke kludrede i det. Det blev flot. Ansporet af resultatet, ville jeg nu strikke en trøje.”

”Min kollega sagde, at jeg var nødt til at finde mere garn. På det tidspunkt boede jeg i Fredericia, hvor jeg gik ind i en garnbutik og viste min strikkeopskrift til ekspedienten. Men jeg var lamslået over alt det garn, og at jeg rent faktisk stod i en garnbutik. Det var jo slet ikke mig det her. Jeg kom til at udbryde, at min mor havde sendt mig i byen. Ekspedienten viste mig forskellige typer garn, men jeg kunne ikke tage stilling. Jeg endte med at sige, at jeg ville vende tilbage.”

”Jeg fandt en anden garnbutik, stadig i Fredericia, som hed Garnkælderen. Den er desværre lukket i dag. Jeg måtte dukke hovedet for at træde ind gennem døren og der mødte mig et syn, som må være noget lig med Jerusalems ødelæggelse. Der var dynger af garn overalt. Garn presset ind på hylder alle vegne i den lille bitte butik og garn på disken og gulvet. Bag dyngerne sad Lis, en lille dame, som jeg connectede med med det samme. Der var noget særligt ved Lis, og for hende tilstod jeg , at det var mig, der gerne ville købe garn. Jeg købte strikkepinde og tænkte, at nu skulle jeg lære at arbejde. Jeg havde også en ide om, at en bluse i butikkerne kostede ca. 500kr, og garn dermed måtte koste omkring det halve, når nu jeg selv skulle gøre arbejdet. Det blev min første lektie.”

”Men jeg var glad og fortrøstningsfuld. Det kørte derud af. Jeg fandt ud af, at jeg kunne se tv samtidig med at jeg strikkede. Jeg lærte, at en fejl ikke retter sig selv, så jeg pillede op mindst 3 gange, og trøjen var næsten færdig, da jeg fik den sjove ide, at jeg kunne ændre lidt i opskriften og dermed få en helt unik trøje, som ingen andre havde. Den tanke ændrede hele mit syn på strik. Jeg var fuldstændig begejstret ved tanken om de mange muligheder og endte med en særlig trøje, som Lis fra Garnkælderen ville udstille i butikken. Det blev nu ikke til noget, da jeg selv ville gå med den.”

”Men trøjen blev et vendepunkt for mig og strikning. Jeg tænkte meget i, hvordan jeg kunne udvikle og kreere mine egne designs, hvis jeg bare brugte de samme antal masker og helst på store pinde, så arbejdet skred fremad. Dengang strikkede jeg kun på pinde 9. Så efter den første trøje, fik jeg den ide, at jeg ville strikke en bluse med en stor, gul badeand på maven.”

”Jeg tegnede en gul and og havde antallet af masker og gik ellers i gang. Der var nogen udfordringer undervejs, hvor jeg klippede og klippede garn, slog knuder på vrangsiden, da jeg ikke vidste bedre. I dag kender jeg gobelinstrik og ved, at det gøres anderledes.”

Du fik rigtig mod på mere udfordrende arbejde? ”Ja, jeg ville udfordre mig selv med at gå nogle pindestørrelser ned. Jeg ville strikke en islandsk sweater, men den skulle ikke ligne de andre. For nogle år siden var der ugler på alting. Puder, tøj, strik og jeg ville være med på moden, så der skulle være ugler med i trøjen. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt, hvis der sad ugler i bærestykket. Lis hjalp mig igen med en opskrift. Jeg fik strikket blusen i lilla med orange ugler forneden og bærestykket med lyserøde elefanter. Jeg var nødt til at tegne et diagram, og ellers lave lidt om i opskriften. Når man strikker efter diagram skal maskeantallet jo passe, men var der 2 masker for meget, strikkede jeg dem bare sammen eller omvendt, samlede jeg en maske op, hvis jeg manglede en.”

Hvordan udviklede strikningen sig derfra? ”Jeg skulle på date med en gut, og vi mødtes og drak kaffe. På et tidspunkt gik samtalen i stå, og jeg sad der og tænkte over, hvad søren jeg kunne finde på at sige og udbrød: ”Eii, det er en flot trøje, du har på”, hvortil han svarede, at han selv havde strikket den. ”Da stod alt stille. Hvad er chancerne lige for det? Lige pludselig havde vi noget at tale om. Det var ellers ikke planlagt, at jeg ville fortælle om mit strik, men jeg endte med at vise ham nogle billeder af min andebluse, og han var høflig nok til at sige, den var pæn. Men modsat mig strikkede han på pinde 3, og jeg vidste bare, at der var mere, jeg skulle lære. I dag er vi gift og strikker på livet løs sammen.

Du har deltaget i tv-programmerne Den Store Strikkedyst. Hvorfor det? ”Ja, programmet kørte første gang i 2014, hvor jeg meldte mig til. Det startede med, at jeg var nede hos min garnpusher for at hente nogle knapper, hvor hun talte om programmet. Jeg kendte intet til det, og vi grinede af det sammen og forstod ikke, hvad konceptet gik ud på. Samme aften foran tv’et landede jeg på nok kanal 45, som var TV Syd, og en reklame dukkede op for programmet, hvor de søgte strikkere. Det var fandeme for sjovt, tænkte jeg. Jeg ville melde mig for sjov. Inde i mit hoved, var jeg slet ikke dygtig nok, men jeg udfyldte formularen og 2 dage senere, fik jeg at vide, at de ville se mig til casting.”

”Men jeg havde jo ikke så meget strik at vise frem, så andeblusen kom ned i en Nettopose, og af sted jeg kom. Her blev jeg mødt af damer, der på det nærmeste var indhyllet i det ene flotte strik efter det andet. Kåber, sjaler, bluser i alverdens mønstre og farver. Jeg er en mand på 190cm, men havde aldrig følt mig så lille. Men jeg blev kaldt ind til en snak og 2 dage senere, fik jeg at vide, at jeg var optaget. Jeg tror, at Strikkedysten var årsag til, at der virkelig kom fut i strikningen.”

”Heldigvis var der tilbud på strikkepinde i Netto, for nu skulle jeg rigtig i gang. Jeg siger bare.. Hold nu fest, hvor er der meget gadget blandt strikkedamer. De var udstyret til fingerspidserne med værktøj. Men jeg blev hurtigt en del af fællesskabet og vidste godt, at jeg ikke ville vinde. Det var passionerede mennesker og damer, der kunne have været min mor. Jeg følte mig taget af og fik mange tips og tricks. Mit eneste mål med at deltage, var ønsket om en enkelt overnatning på Gram Slot, hvor optagelserne foregik. Det endte med en 6. plads ud af 12. Det var en sjov tid, hvor jeg burde have været ude lørdag aften med vennerne, men i stedet talte på telefon med strikkedamer om f.eks. brug af kartoffelmel for at gøre pindene glattere, når der skal lukkes af.”

Men det sluttede ikke her med tv-programmerne? ”Nej, første programserie blev optaget i foråret 2014 og sendt i efteråret. Jeg arbejdede på det tidspunkt på fuld tid som lærer, hvor skolen bakkede mig fuldstændig op i deltagelsen af programmet. Men det var også året, hvor skolereformen rullede ind over for første gang og jeg havde en periode med stress og var hjemme. Meningen var, at jeg skulle starte på job i 2015, men telefonen ringede og jeg blev fortalt, at man gerne ville bruge mig som vært i den nye Strikkedyst 2. Jeg blev helt rundt på gulvet over det, da jeg aldrig havde prøvet noget lignende, og det ville være mig, som skulle holde sammen på det hele. Min fagforening var ikke glad for ideen, men min kæreste opfordrede mig til at sige ja, og selvfølgelig skulle jeg svare ja. Jeg var dog i et dilemma, men endte med at sige op på skolen. Jeg var nødt til at prøve. Hvad var det værste som kunne ske?”

Jeg var med som vært i 2 år, sæson 2 og 3. Værtsrollen gav mig en helt anden platform, hvor alting pludselig handlede om garn. Jeg har udgivet 3 bøger, hvor vi begyndte med at oprette vores eget lille bogforlag. Min mand, Kim, er praktikeren. Han er teknisk, dygtig strikker. Jeg er æstetikeren og kunstneren. Skide godt samarbejde. Der var rigtig mange kameler, der skulle sluges hen af vejen, men vi har været super tilfredse med produktet. Vi lavede alle fotos selv, al layout og opskrifter. Den næste bog handlede om Butterflies. Til hver tv-optagelse kom strikkedamerne i forskellige kreationer, de havde lavet. Jeg kunne jo ikke sidde i 50 graders varme i store sweatre, så ideen til Butterflies opstod til programmerne. Jeg kunne nå at strikke én imellem hver optagelse og på den måde bære nyt strik hver gang.”

Hvad gør det at strikke for dig? ”Jeg har altid strik med i tasken. Jeg holder foredrag og workshops landet rundt. Der er kæmpe inspiration at hente i mødet med andre passionerede mennesker. Jeg udvider min strikkehorisont og lærer meget på disse arrangementer.”

”På den kreative messe i Fredericia i 2016, havde vi en bluse med, som vi havde tegnet og strikket op. Vi blev kontaktet af en medarbejder fra forlaget Turbine, som viste interesse for vores arbejde og gerne ville samarbejde om en bog. Vi havde jo vores eget lille forlag, men mente, at et forlag som Turbine i langt højere grad ville kunne støtte os igennem processen. Det blev en kæmpe oplevelse at arbejde med professionelle folk lige fra fotografen til forlæggeren, der var med på sidefløjen, når vi fotograferede. Det er et stort arbejde at udgive en bog, og vi følte hele tiden, at vores ideer og arbejde blev respekteret.”

”Jeg arbejder stadigvæk som lærer. Jeg kan ikke leve af strik. Det er også vigtigt, at det bliver ved med at være sjovt og spændende. Strik er en verden, et univers jeg flygter til, når jeg har været praktisk dagen lang. Et frirum.”

Du har udgivet en bog med strik til herrer. Vil du gerne forsøge at påvirke mænd til at gå mere i strik? ”Ja, jeg bliver glad, når jeg ser en mand gå i min trøje. Min strik og mit design er min fortælling. En designers opskrift er deres fortælling. Jeg vil gerne forsøge at smitte andre til at lave deres eget design. Lav noget, som er jeres eget. I mine bøger gør jeg meget ud af at fortælle, hvorfra min inspiration er hentet, så til hvert design er der en lille fortælling.”

Hvor henter du f.eks. inspiration fra? ”Jeg har f.eks. noget, der hedder Brick Walk, som er fra Londons undergrundsbaner. Der er kakler i forskellige mønstre og farver, afhængig af hver station. Det synes jeg er sjovt. Så har jeg hentet inspiration fra et mønstret togsæde i London.”

Har du favoritstrik? ”Jeg ÆLSKER glatstrikning. Der skal jeg ikke koncentrere mig så meget. Men jeg er i øjeblikket også optaget af vævestrik, som jeg finder spændende. Gobelinstrik bryder jeg mig bare ikke om. Så er der blondestrik, der har været en meget stor udfordring. Jeg kom engang til at sige på tv, at livet var for kort til blondestrik. Det har jeg måtte høre for flere gange siden. Men jeg har taget kampen op og øver mig i øjeblikket.

Hvor meget fylder strik i dit liv? Meget. Med dobbelt streg under meget. Jeg har meget garn og når jeg rejser, er det første jeg googler, hvor jeg kan finde garn.

Hvad gør du dig af tanker for fremtiden om dit liv med strik? Det skal have lov at fylde så meget eller lidt, som det nu gør. Jeg vil gerne fortsætte med at være lærer, da jeg elsker at undervise. Samtidig er det rart med det frirum, som strik giver. Jeg kan lave det, jeg gider.

 

4 hurtige

For mig går strikning hånd i hånd med mit indre legebarn.

Jeg glæder mig til at gøre et projekt færdig.

I øjeblikket arbejder jeg med blondestrik.

Kunne jeg vælge, ville jeg blive verdensmester i snoninger.

Jeg siger mange tak til Koushi for behagelig samtale med smil i hver en sætning. Der er ingen tvivl om, at garn og strik har stor betydning i Koushi’s liv. Tiden løber i godt selskab, og der kunne også være talt om indfarvning af garn, engle og meget andet, men det var tid til at slappe af med strik. Det er trods alt søndag.

Klik på billederne, så de forstørres.

Hvis du ruller en anelse ned, har du mulighed for at give en kommentar. Noget jeg vil blive glad for. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: