Interview med billedkunstner Annette Falk Lund

Min passion er maleriet!

Sådan indleder Annette Falk Lund vores samtale, der skal handle om hendes kunst og forholdet til kunsten.

Annette er født i DDR og uddannet lærer. Vejen til kunsten lå ikke lige for, men den har altid været til stede på den måde, at når livet var trængt, greb Annette instinktivt til penslen, oliekridtet eller blyanten.

Det blev kun til 2 år som lærer, for som Annette siger: ”Det var hverken godt for mig eller eleverne.” Intet er som bekendt forgæves og selv om elever kun kortvarigt blev undervist i Annettes fag Historie og Politik, har uddannelsen måske alligevel spillet en rolle for Annettes senere udvikling som menneske og som billedmaler. Det er nemlig vigtigt for Annette at holde sig orienteret om forholdene i verden. Uden at komme nærmere ind på årstal og alder, var det netop i den tid, hvor Muren faldt og skrev sig ind i historien. Ikke så sært, at det ligger Annette på sinde at beskæftige sig aktivt med omverdenen og gøre et forsøg på at forstå, hvorfor tingene er som de er.

Annette giver på mange måder indtryk af at være et menneske med et usædvanligt overskud af faglighed indenfor hendes malerier. Annettes passion for at male er gennem årene kommet til udtryk i adskillige malerier, alle udtryksfulde og med egen sjæl. Men Annettes sans for sprog, skønheden i at formulere sig i malende vendinger, er en oprigtig fornøjelse. Ingen detaljer går ubemærket hen, og hun fortæller hjertens gerne om vinden i træerne, smagen af friske urter og hvordan det hænger sammen med forskellige typer maling. 

 

– Hvor befinder du dig i skrivende stund?

Jeg er i Nordjylland, ca. 100 meter fra Limfjorden. Jeg kan se Livø og til højre kigger jeg på Mors. I januar 2008 købte vi et nedlagt landbrug fra 1898 med 1,1 hektar land. En ejendom, der i dag er renoveret og ombygget af tidligere, svenske ejere.

At flytte fra storby til landet har givet mig en dybere forståelse til livet.

 – Hvordan gik det til, at du blev billedkunstner?

Jeg kom til billedkunsten ad snoede veje. Jeg skulle kæmpe for det, og det var ikke så klart fra begyndelsen. Jeg blev mor som 23-årig, læste på universitetet, muren faldt og mange ting foregik, men på et tidspunkt erkendte jeg, at jeg ville hellige mig kunsten. Regningerne skulle stadig betales, så jeg havde mange småjobs i tidlige morgenstunder og sene aftener. Men kunsten var der hele tiden og spillede en vigtig rolle. Jeg har altid vidst, at kunsten gjorde, at jeg kunne udholde livet, når det var mest slemt.

 – Hvornår flyttede du til Danmark?

Det gjorde jeg på et tidspunkt, hvor min datter var 5 år, og hvor jeg havde mødt min mand i Spanien. Det var i 1993.

Mit første job i Danmark var som autodidakt pressefotograf. Jeg har tit fundet utraditionelle veje, så jeg kunne beskæftige mig med ting, som interesserer mig. Jeg er også autodidakt billedkunstner. Jeg arbejdede i 3 år som fotograf.

– Hvordan har din kunst påvirket dig og familien?

Det var en vej i sig selv fra beslutningen om at ville fokusere så meget som muligt på kunst og til tidspunktet, hvor jeg kunne skabe mig en tilværelse som billedkunstner. Jeg havde atelier på Refshaleøen i 6 år, hvor B&W var nedlagt. Vi var en del forskellige kunstnere, som var flyttet ind i de tomme bygninger. Musikere bl.a. Man kunne fejlagtigt tro, at der var et socialt samvær blandt os, men billedkunstnere er forskellige fra musikere. Processen i at male er nærmest asocial, en introvert måde at arbejde. Der var ikke megen udveksling mellem os som boede der.

Min første udstilling var i 1998 i København. Det var en stor lettelse for hele familien, at jeg fik mere grund under fødderne. Jeg blev mere tilstede i min hverdag og fandt ro. Den bedste måde for mig at trives, er at male.

Hvordan vil du forklare din forståelse af kunst?

Der er jo forskellige tilgange til kunsten, og til at forstå verden bedre. Det giver mening med livet. At finde meningen med livet skete for mig. Jeg havde nogle spørgsmål til livet og var draget af litteratur og klassisk musik. Den bedste måde at gøre verden et bedre sted at være i, er for mig at bruge mig selv og udtrykke mig. Der bliver talt om det at have talent, men der skal også være en vilje til kunsten. Det kommer ikke bare en aften af sig selv. Det er en måde at leve på og det har konsekvenser.

Der er to parter i kunst, hvor den ene er publikummet, som konsumerer kunsten, og så er der kunstneren, som laver kunsten. To sider af en medalje. Det tror jeg er vigtigt at forstå, især når man er kunster. Man skal gøre sig klar, hvad man vil med kunsten. Det var svært for mig som yngre, men jeg forstod eller vidste ikke hvorfor det var svært. Indsigten kom først senere i livet. Der skal en vis livserfaring til. Man kan godt erkende nogen ting som 25-årig, men indsigten, kendskab til mysterierne, vil afspejle sig i kunsten. Der foregår mange ting bag kulisserne. Kunsten bliver kun bedre af livserfaringen. Det spiller også ind, hvor henne man er i verden.

Hvad er forudsætningen for, at et billede kan blive originalt?

Et originalt billede, kan siges kort. Det er et billede, en hemmelighed, der ikke fortæller alt. Hvor vi ikke kan aflæse alt med det samme. Hvor vi ikke kan se, hvad det handler om med det samme. Det er også vigtigt, at billedet har noget, som appellerer til vores genkendelsesglæde.

– Hvad ville du fortælle om kunst til en person, der intet ved om kunst?

Jeg synes, at når det drejer sig om kunst, skal vi behandle det varsomt. Det kreative sprog er vigtigt at have som kommunikationsmiddel. Det er vigtigt, at der ikke går inflation i det. Jeg vil gerne bidrage med at modarbejde inflationen, som har været i gang i nogen år.

Det er lige meget om du er tysk, dansk eller afrikansk. Hvis man finder nøglen, kan kunst etablere kommunikation mellem publikum og kunstneren, men det er en hårfin balancegang.

Kunsten handler også om tid. Der findes en gammel diskussion om, hvor hurtigt et kunstværk er færdigt? Hvor meget værdi er der i et maleri? Er en Rembrandt mere værdifuld end en blindtegning?

– Hvad er en blindtegning?

Det er et værktøj, der bruges til tegning. Man fokuserer 100% på genstanden, naturen eller mennesket, der skal tegnes og kigger ikke ned på papiret, før den givne tid er gået. Det kan f.eks. være 1 minut eller måske 2 minutter. Når man slipper trangen til at være resultatorienteret og bare være i proces uden forventninger, er muligheden for at billedet bliver originalt meget større end ellers. Der sker noget, når man kun har fokus på motivet.

Som kunstner er det godt at have tillid til processen, men også til publikum. De skal nok finde ud af hvad man vil med maleriet.

– Har du en særlig arbejdsrytme?

Næ, egentlig ikke, men der er perioder, hvor jeg arbejder intenst. Når den er i gang er det på det nærmeste døgnet rundt. Maleriet arbejder i kroppen hele tiden. Når jeg maler, når jeg spiser, når jeg gør andre ting end at male.

Det er vigtigt for mig, at jeg forholder mig eksperimenterende og improviserende. Jeg har nogen temaer, der kommer igen, noget med nogle figurer, som bliver ved med at dukke op. Jeg opdager ikke helt, at det sker, men kan godt se, at de bliver ved at dukke op i mine malerier.

– Kan du fortælle om dine temaer?

Temaerne ligger i den menneskelige adfærd, i forhold til hinanden. Er vi grådige, kærlige, hvordan forholder vi os til hinanden.

Den narrative og fortællende tilgang interesserer mig også. Her kommer mennesker og figurer ind i maleriet.

Jeg har ikke tidligere malet landskabsbilleder, men det ændrer sig. Nu bor jeg midt i naturen, så det spiller mere og mere en rolle. Jeg lægger mærke til detaljerne i naturen og bemærker dens gang fra år til år.

– Hvad kan du fortælle om din arbejdsproces omkring et nyt maleri?

At arbejde med billedfortælling er for mig en slags „Selbstgespräch“ (en samtale med mig selv) og jeg foretrækker at improvisere i maleprocessen, som jeg vil beskrive sådan her:

 En pensel dukker ned i vandglasset.

 En oilstick farer vild på lærredet.

 Et stykke tekstil kysser papiret.

 Gouachen drypper ned og møder sin skæbne.

 I konstant bevægelse. Udforskende. Tjener ingen formål.

 Resultatet er allegorier over naturen og mennesker.

 Hvor har dit fokus ligget de seneste år?

De sidste 3-4 år har jeg gået fra oliemaleri til papir. Motiverne har ændret sig. Jeg arbejder mere abstrakt og med fortællingen fra hverdagen. Jeg er begyndt at lave stoftryk. Den digitale teknologi har gjort, at man kan få det trykt på silkestof, så jeg har lavet tørklæder de sidste 2 år og siden 2004 har jeg også lavet en billedkalender hvert år.

Hvordan ser fremtiden ud?

Jeg vil gerne fortsætte med de ting, jeg har gang i, at male med gouache på lærred og papir. I et års tid har jeg også arbejdet med ornamenter. Jeg kalder dem Kalejdoskop. Igen er det på vej til det mere abstrakte.

– Hvad er Gouache for noget?

Jeg arbejder med noget, som hedder Gouache. Det er en vandbaseret maling, meget pigmentrig, der betyder at farven er meget livskraftig, og ikke falmer. Jeg anser det som en slags Mercedes blandt farver. Jeg eksperimenter lidt på lærred, maler lag på lag, så man stadig kan se det underste lag.

3 hurtige:

  •  Jeg vil gerne være dygtigere til struktur. Mangel på struktur kan spænde ben for mig selv, fordi jeg bruger unødig tid på at lede efter ting.
  •  Af tidligere kunstnere, ville jeg gerne have mødt Francisco Goya.
  •  Noget af det ypperligste, ville være at se en forestilling med Circus de Soleil. De har forstået at bruge kunstens verden ved at være originale og kreative.

Billedkunsten er for mig samtaler med mig selv og omverdenen.

 

Jeg siger mange tak for samtalen og tilliden til at formidle din historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: