Interview med kurvemager Mai Hvid Jørgensen
Hvad er kunst?
Nogen mener, at kunst ikke kan diskuteres, mens andre er af den mening, at kunst netop inviterer til diskussion.
Mai Hvid Jørgensen mener ikke, at hun fremstiller kunst, men vedkender gerne, at hun opfatter sig selv som kunsthåndværker. Mai har de sidste 16 år levet som fuldtidsarbejdende pilefletter eller mere korrekt som kurvemager.
Hvad er kurve for dig?
Kurve er for mig godt håndværk. Det er unika. Pil er et naturligt materiale, du selv kan dyrke. Man får hurtigt et godt resultat, og det kræver ikke dyrt værktøj. Der er så mange anvendelsesområder for det, man kan lave, og man kommer ud i sine hænder i stedet for at være i sit hoved. Jeg synes, det er vigtigt, at tingene kan bruges til noget. I dag er en håndlavet kurv meget mere end en kurv fra et supermarked. Det er et stykke kunsthåndværk, hvor pilen f.eks. er med rå bark, der er fuld af farver.
Har du altid solgt dine ting?
Ja, jeg har været så heldig at kunne sælge mit arbejde lige fra begyndelsen. Jeg har også holdt kurser, hvor jeg fortæller om arbejdet med pil. Folk kan godt lige at høre om baggrunden, og jeg er sikker på, at det er en af grundende til, at jeg sælger så godt. Helt som med andre ting, vi har i hjemmet. Vi bliver ofte mere glade for en sweater, som søster eller en veninde har strikket fremfor en købt i en butik.
Har du travlt?
Ja, det har jeg. Jeg ville gerne have meget mere tid. Jeg fletter stort set altid. Mit arbejdsliv og fritid er det samme. Jeg kan arbejde hvor som helst og gør det gerne. Jeg arbejder mange weekender, men kan til gengæld holde fri næste formiddag og vente med at arbejde til om aftenen. Det er skønt, at jeg bare kan flette, uanset hvor jeg er.
Er der noget specielt, som du sælger særligt meget af?
Jeg sælger rigtig mange fuglehuse. Folk finder mig via nettet og kommer igen, når de har brug for et nyt.
Arbejder du også udenlands?
Ja, mere og mere. Jeg er med på markeder i Norge, Sverige, Spanien, Tyskland, men også andre steder i Europa. Når jeg pakker bilen og kører til Spanien, er jeg på arbejde. Jeg elsker at arbejde, og jeg elsker at rejse. Hver sommer er jeg med på kunsthåndværkermarked i Norge. Det er nemmere at sælge i Norge end i Danmark. Her vil vi hellere handle billigere end betale ekstra for noget, der er unika.
Hvad arbejder du med i Spanien?
Sammen med 2 kollegaer afholder vi et årligt kursus lidt syd for Barcelona, hvor der deltager mennesker fra hele verden. Det var 6. gang i år, og der er hvert år gengangere. Man kan sagtens tage sin familie med. Det er enormt populært, faktisk er folk vilde med det. Vi lægger kurset i forbindelse med at der er International Basketmaker’s Fair i Salt, nær Girona.
Selv om du ikke har en arbejdsgiver på nakken, kan du så blive stresset?
Ja, det kan jeg. Det er hele tiden en balancegang mellem, hvad jeg skal arbejde med. Det meste i dag er bestillingsarbejde, men når Noma skriver en bestilling på 100 stk. af noget, de vil servere på, så får jeg travlt, særligt hvis jeg befinder mig i Spanien.
Mener du restaurant Noma?
Ja, det gør jeg. De kunne godt lide min stil og bestilte ting til at servere på. Det er fantastisk sjovt at få lov til at levere sådan en opgave, og en stor glæde, at blive værdsat. I al beskedenhed, ser jeg det lidt som en fjer i hatten. Så jeg klager ikke, selv om jeg godt kunne tænke mig at skære ned på nogle ting, og sige nej til noget andet, men indenfor det sidste år har jeg virkelig produceret meget. Det er ikke optimalt, at jeg ikke kan følge med.
Har du noget mål for 2019?
Det tænker jeg virkelig selv over en gang imellem. Det må være ønsket om at have mere tid. Jeg har jordens bedste job, som jeg nyder meget. Jeg lever af det, men jeg tjener ikke mange penge. Til gengæld får jeg positiv anerkendelse fra forskellige kanter og arbejdet skal også være sjovt. Jeg skal bestemt ikke klage. Jeg har et hængeparti ang. min hjemmeside, som jeg gerne vil være bedre til at styre. Det kunne også godt være et mål for 2019.
Mai er uddannet håndarbejdslærer og som yngre arbejdede hun i en stofbutik. Meget er sket siden da. Mens jeg har skrevet dette interview, har tankerne om kunst eller ikke kunst spøgt i baghovedet. Jeg synes, at det er kunst, når man har evnerne til at skabe noget med hænderne. Jeg påskønner, at man har sans for detaljer, kan overskue hvordan det færdige produkt kommer til udtryk. Der er en skønhed i at arbejde med hænderne og noget sårbart over tålmodigheden til arbejdet. Jeg mener bestemt, at pileflet bør anerkendes som kunstart, men det er naturligvis op til den enkelte at vurdere. Hvis det overhovedet skal vurderes.
Udover at deltage på kunsthåndværkermarkeder, holde kurser, rejse og modtage mails fra restauranten, der for få år siden blev kåret til verdens bedste; ja, så leverer Mai også håndværk til både Tivoli og nyåbnet Hart Bageri på Kongevej 109, Frederiksberg. Der er ikke så lidt at holde styr på.
Jeg er begejstret og benovet over det smukke håndværk som Mai fremstiller. Det er bestemt ikke alle forundt at være så dygtig som Mai.
Mange tak for samtalen og din kostbare tid. Jeg håber, at du når at flette fadene til både Noma og Hart også selv om du en gang imellem befinder dig langt nede i Sydeuropa.
Jeg har desværre intet foto fra Restaurant Noma.
Congratulations Mai,
There is no question in my mind Mai, you are an artist.
You have taken your craft and made it into art. Not every crafts person accomplishes that, but you have done it, beyond any doubt.
– Ralph
Havd synes du skal jeg fortælle dig hvor uundværlig jeg er i mine egne øjne som tømrer bygningssnedker og snedkerrimaskiner.
Jeg er 74 år fik lønnet arbejde da jeg var ca 8 år kom i lære som tømrer i 1958.
Jeg kan mit gamle håndværk og flere unge tømrermestre kommer for at få ting lavet og lære det gamle håndværk,jeg elsker at arbejde med krumme linier f.eks trapper,løgkupler har jeg ikke lavet men jeg kan konstruere en ,krumme grater og vende krumningen 45 grader.m.m.laver nye indvendige døre med frister på gammeldags vis
Jeg har drejebænk og drejer det jeg skal bruge.
Hvornår det er kunst og hvornår det er håndværk hvem ved det.
Jeg var ansat ved en norsk kunstner stanley stornes vi skar billeder i træ et kæmpe billede i sandnes sparbank sandnes Norge,hoved grunden til at jeg var med var jeg har værktøjet ,god håndværker ,og at jeg var den eneste der turde sige ham imod,da han kunne have et heftigt temperamang
Nå jeg må hellere slutte ellers bliver det til roman mvh Jørgen orloff .
Tak for din egen lille historie Jørgen Orloff.