Interview med passioneret Kaffe Fassett-strikker.

”Jeg kan mærke garnet i hænderne, når det er tid til at strikke igen”, siger Bodil og gnider fingrene, som var strikkepindene allerede på plads.

Bodil er 44 år, mor til to, gift, og har rigelig at se til i hverdagen. Men strikningen er aldrig langt væk. Marie lærte af sin mor at strikke, da hun var bare 7 år gammel og glæden ved strikning har været der lige siden.

”Jeg elsker at strikke”, lyder svaret, da jeg spørger, hvorfor hun strikker. ”Det er noget med farverne og så elsker jeg den fysiske følelse, det er at sidde og strikke. Det giver ro og fordybelse. Men jeg er kræsen med, hvilket garn jeg strikker med. Jeg er vild med Kaffe Fassett. Jeg er fascineret af det, han kan med farver og mønstre. Han kan noget med spillet mellem farverne, f.eks. nuancerne i én enkelt farve. Det er for kedeligt kun at strikke med to farver. Jeg strikker primært Kaffe Fassett mønstre, der er komplicerede og med mange farver.

Normalt er jeg et meget utålmodigt menneske, men når jeg strikker, forholder det sig omvendt. Hvis jeg ser en fejl, piller jeg det op.”

 

 Frank ”Kaffe” Fassett, født i 1937, er en amerikanskfødt kunstner, som er bedst kendt for hans farverige designs i broderi, patchwork, strik og keramik.

 

Hvem strikker du til?

”Jeg strikker til andre mennesker og gerne mænd. De er nogle gode aftagere. Engang strikkede jeg trøjer til mænd, der løb orienteringsløb. Jeg strikker hurtigt, så det var en sjov opgave.”

Så det giver dig ro at strikke?

”Ja, det gør det. For mig er der egenomsorg i det at strikke. På lige fod med at læse en god bog. Det var jo min mor, der lærte mig at strikke, og da hun for 10 år siden døde, mistede jeg samtidig glæden ved at strikke. Det samme gjaldt glæden ved at spille klaver, som hun også lærte mig. Men det at strikke var så stærkt forbundet med min mor, at jeg på et tidspunkt indså, at det ville have glædet hende, at jeg bliver ved med at strikke. Så jeg tvang mig selv til langsomt at genoptage strikningen, hvor jeg trækker stikket og fordyber mig.

Hvornår strikker du?

”Mest når det er koldt og mest om aftenen. Det kan godt være for varmt om sommeren.”

Tager du strikketøjet med dig, når du skal nogen steder hen?

”Det er sjældent og kommer meget an på, hvor jeg skal hen. Hvis det er hjemme hos min far, hvor jeg kommer til at sidde og hygge med familien, så er strikketøjet med. Men jeg strikker primært, når jeg er alene. Det kræver ro at koncentrere mig om mønstrene og farverne.”

Vi sidder lidt i tavshed og nyder stilheden i sommervarmen. Bodil henter en smoothie af vandmelon, som hun mixede kort før jeg ankom og nu har stået på køl. Da hun har sat sig igen fortsætter hun samtalen.

”Der er kærlighed i at strikke. Det er min mors fortjeneste, at jeg lærte at strikke og spille klaver. Da jeg blev student, gav mine forældre mig et Kaffe Fassett kursus i Sverige på fire dage. To dage med strik og to dage med broderi. Jeg var 21 år og den yngste deltager på holdet. Det var en stor oplevelse. Vi boede i et stort hus, hvor kursisterne overnattede i stueetagen og Kaffe Fassett og hans mand sov på øverste etage. Til måltiderne og om aftenen var der mulighed for at snakke med hinanden på en mere fri måde end i selve kurset.”

Er der noget, du gerne vil slutte af med at sige om strik?

”At strikke er en skabende proces og meget mere end bare strik.”

 

Jeg siger mange tak til Bodil for samtalen og den gode oplevelse, det var at sidde i hendes smukke have med skøn forplejning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *