Interview med strikker Joan Kristensen fra Struer

At skabe interesse for strik og garn er noget, der ligger Joan rigtig meget på sinde. Joan mener nemlig, at der kun er godt at hente ved at kunne strikke og glædes over, når hun på sine strikkekurser oplever, hvordan de unge bliver grebet af strik og garn med kvalitet.

Hvorfor havde du lyst til at blive interviewet omkring strik?

”Det havde jeg, fordi jeg synes, det er vigtigt at skabe interesse for strik. Det er heldigvis oppe i tiden i øjeblikket, og jeg oplever et positivt skift i tiden, hvor der førhen blev kigget meget til prisen på garn til, at de unge i dag godt ved, at når der bruges så meget tid på håndarbejde, er det vigtigt med kvalitetsgarn. Der sker en god ændring til holdningen til garn, kvalitet og pris. Det svarer lidt til at købe maling. Hvis noget skal males hvert andet år, køber man jo heller ikke billig, men dyr maling, så det holder længere.”

Hvornår begyndte du at strikke?

”Min mor lærte mig at strikke, da jeg var 5 år gammel. Min far var fisker og min mor tjente penge på at strikke for folk. Hun var utrolig dygtig.”

”Jeg ville gerne strikke til mine dukker, men der fandtes ikke så små strikkepinde, så min mor rundede tandstikkere, som jeg kunne strikke med. På den måde strikkede jeg strømper og luffer til mine dukker og det var skam med rigtig hæl og tå i sokkerne.”

Joan ville på et tidspunkt gerne undervise i strik, og uddannede sig i den forbindelse til håndarbejdslærerinde fra seminariet i håndværk og design i år 2000. Det er nemlig vigtigt for hende at formidle strik videre til de næste generationer.

Joan har undervist strikkehold både hjemmefra, men også fra butikken Sommerfuglen i København, hvor hun og hendes mand boede på et tidspunkt. Joan bor i dag i Struer, men har tidligere også boet 2 år i Island grundet hendes mands arbejde.

”Deroppe lavede jeg strikkekurser for amerikanerne fra militærbasen. De kunne allerede strikke, men gør det på en anden måde end os europæere. Så jeg lærte dem at strikke islandske sweatre med garn fra Island.”

”Efter de 2 år i Island, flyttede vi 4 år til Italien. Her mødtes jeg hver tirsdag med nogle danskere, amerikanere og en enkelt italiener hjemme hos mig for at strikke. I modsætning til strikken på Island, er der i Italien tradition for finere strukturstrik. Det var en stor forskel fra Island. Der er i øvrigt rigtig meget garn, som bliver produceret i Italien som F.eks. noget, der hedder Lana Cross.

Hvad strikker du? ”Jeg strikker alt. Jeg hækler også, tunesisk hækling, alt mulig med garn. Det kan være sjaler og halsrør. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv til at finde noget som er rigtig svært med mange farver og mønstre. Jeg går ikke så meget med det, jeg strikker. Det er mest processen i strik, jeg er glad for.

Hvad strikker du på i øjeblikket? 26 forskellige ting. Det er hvad jeg har lyst til. I øjeblikket strikker jeg vævestrik, som er lidt spændende. Så strikker jeg på et par islændere, en gammel jakke og en frakke. Jeg strikker meget mønster, og jeg strikker kun i uld. Her om sommeren strikker jeg mest om aftenen, men det er nu aldrig for varmt at strikke. Uld glider let på pindene, mens bomuld godt kan blive for stramt i varmen. Men jeg er fuldstændig fanatisk med garn og strikker som sagt kun i uldgarn. Jeg strikker gerne med Marianne Isagers garn. Det er 2 trådet, spundet uld, som holder i mange år. Jeg er slet ikke til de nye moderne garner. De holder ikke faconen og bliver slasket. Jeg ærgrer mig over alt det netsalg der foregår med garn. Man kan jo ikke mærke garnet i hænderne. Mit strikkehold og jeg besøgte engang Henriksens uldspinderi i Skive, hvor vi så, hvordan ulden bliver spundet. Den oplevelse vil jeg varmt anbefale, hvis man er på de kanter.”

Hvad gør strikningen for dig? ”Jeg slapper af ved at strikke. Det er en lise at strikke. Jeg strikker nok en 20-30 bluser og sweatre om året, både til børn, kvinder og mænd.”

Strikker du på bestilling? ”Nej, det gør jeg ikke, men jeg strikker så meget, at jeg sælger det på håndarbejdsmesser rundt omkring i egnen. Jeg har et par gange solgt via nettet, men det synes jeg er for upersonligt. Men jeg har været med 2 gange ved Gudum håndarbejdsfestival, hvor jeg solgte rigtig meget.”

Har du venner, hvor det er strikken, der er omdrejningspunktet? ”Ja, engang i 1976 boede jeg i en boligblok, hvor jeg lærte ovenboen at kende. Hende lærte jeg at strikke og blev venner med. Vi har været venner lige siden, og jeg er også venner med hendes 7 søskende. 5 søstre og 2 brødre. De tre af dem strikker jeg med hver anden tirsdag, noget som betyder meget for mig. Det er rigtigt venskab på trods af, at der har været lange afstande mellem os i nogle år, hvor jeg boede i udlandet. Jeg flyttede fra Struer i 1989 og kom hjem igen i 2000. Min veninde kom faktisk og besøgte mig både i Island og Italien.

Hvordan ser din familie på dit strikkeri? ”Min mand siger, at jeg bare skal købe alt det garn, jeg har lyst til. Vi har hver vores værelse, hvor han har sine ting at kigge på, og jeg har et værelse fyldt med garn. Noget af det skal der slet ikke strikkes af, men jeg har købt det, fordi det er rart at kigge på. Jeg kan ikke se forskellen på, om jeg køber en vase og stiller den op på en hylde eller jeg køber garn for at kigge på det. Nogle mennesker tror, at jeg sælger garn, fordi jeg har så meget, men jeg er glad for mit garn. Det er en fryd at se på og røre ved. Min mand har aldrig brokket sig over det.”

Har du udover kurserne arbejdet med garn? ”Ja, jeg arbejdede 3 år i Gerda garnbutik i Struer indtil jeg gik på pension. Jeg kender mange mennesker i Struer og mange forbinder mig med strik. Det er helt almindeligt, at jeg bliver stoppet på indkøb i Kvickly, pga. noget med garn eller en opskrift. Det er lidt sjovt.

Jeg siger mange tak til Joan Kristensen for behagelig samtale og brug af hendes skønne billeder.

Klik på billederne, så de forstørres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *