Interview med strikker Marianne Lind fra Hasle, Bornholm

På Bornholm går strikketraditionen langt tilbage i tiden. Strikning er faktisk så integreret på øen, at der findes en særlig strikkekalender, hvor man kan læse om strikkearrangementer af forskellige karakter. Som eksempler kan nævnes 1½ times strikke-hestevognskørsel i Almindingen, tur til Tyskland med kaffe ad libitum og mulighed for strik 6 timer hver vej eller den årlige strikkehøjskole i Aakirkeby. Der er som oftest venteliste på strikkehøjskolen, så det er om at være tidligt ude.

Marianne Lind bor i Hasle på Bornholm og elsker at strikke. Marianne har strikket siden hun var en 7-8 år, hvilket ikke er så sært, da både hendes søster og mor strikkede. Det har fyldt hverdagen gennem årene, og gør det den dag i dag.

Hvorfor strikker du?

”Jeg strikker, fordi det giver mig ro, og jeg bliver afslappet af at strikke. Det giver mig også socialt hygge at strikke med andre mennesker. Det er ren terapi.”

”Jeg har som sagt strikket siden jeg var barn, og strikningen har kun taget til. Som ung pige strikkede jeg kjoler og nederdele og fandt snart mulighed for at sælge mit strik på markeder og til butikker. I mit barndomshjem holdt vi bladet Alt om Håndarbejde, som har været kilde til stor inspiration. Hver gang bladet dumpede ind gennem brevsprækken var vi nysgerrige efter, hvad vi nu kunne strikke af nye ting. Det var spændende med nye udfordringer. Jeg er stadig glad for udfordringer.”

”Jeg mistede min mand, da han var 34 år og i tiden derefter var strikningen rigtig god for mig. Det hjalp mig i den svære tid og blev til andet og mere end bare at strikke.”

 Hvor ofte strikker du i dag?

”Strik fylder rigtig meget i min hverdag. Jeg starter dagen med en kop kaffe og strikketøjet, og jeg strikker som det sidste inden jeg går i seng. Så strik er en hverdagsting og har været det, siden jeg var helt lille pige.”

 Hvad strikker du på lige nu?

Jeg har et fast garageudsalg hos min mor, hvortil jeg altid er i gang med at strikke. Det er for det meste tyskere, der køber mit strik. Vi sælger også alt mulig andet håndarbejde. Så strikker jeg til en butik i Rønne, som sælger lidt af mine ting.

I september er der strikkefestival, med mange gæster fra norden, hvor jeg selvfølgelig er med og strikker og står i butik for at hjælpe til med at sælge håndarbejde.”

 Jeg kan forstå, at du har en strikkeklub. Hvad kan du fortælle om den?

”Det er sandt. Jeg har på eget initiativ åbnet en strikkeklub i Hasle, hvor jeg lejer medborgerhuset og har åben strikkeklub for alle, der har lyst at være med. Det er et tilbud hver anden torsdag, hvor der betales et lille beløb for kaffe og kage. Så strikker vi, og jeg kan hjælpe dem, der måske har brug for det. Det er primært pensionister og førtidspensionister.”

”Men jeg har også en strikkecafe, hvor jeg underviser i strik. Jeg strikkede engang en buket blomster til Dronningen, da hun kom på besøg. Det blev nævnt i avisen, og jeg fik på den måde fin omtale. Jeg laver jo også selv strikkeopskrifter, selv om det er et stort arbejde og svært at skrive, så alle kan forstå det. Jeg lægger opskrifterne ud på min blog, Mariannes kreative Blog på Facebook.”

 

 

”Jeg har hele tiden gang i et eller andet med strik. For øjeblikket holder jeg mest af mindre arbejder, måske fordi jeg i perioder involverer mig i større projekter, som da jeg til jul deltog i krybespilskonkurrencen om at fortolke julen gennem strik og hækling. Jeg har faktisk vundet den konkurrence tre gange. Jeg strikkede i øvrigt også hvide dåbsklude til Hasle kirke.”

Har du nye strikkeprojekter i tankerne?

Ikke nye projekter, men jeg venter spændt på resultatet af Danmarksmesterskabet i grydelapper, hvor jeg har indsendt strikket sæt med Bornholmermotiv. I løbet af uge 32-33 kommer resultatet. Jeg håber bare, at jeg kommer blandt de 10 bedste, men nu får vi se. Det er ugebladet Hjemmet, der udbyder mesterskabet.”

Det er imponerende, hvor meget forskelligt, du er involveret i omkring strik. Er der noget du ikke har fortalt om?

”Jeg underviser på frivillig basis flygtninge i strik og hækling i Kulturhuset i Rønne. Det er hos Bornholms flygtningevenner.”

“Hvad ellers …. I mine unge dage strikkede jeg sømandstrøjer til bl.a. kærester, og i dag prøver jeg da også at huske at få strikket noget til mig selv. Jeg har altid strikketøj liggende herhjemme og til at tage med mig. Det er spild af god tid, hvis jeg skal vente et sted og har glemt mit strikketøj.”

Er der noget, som du drømmer om i fremtiden ang. strik?

”Jeg drømmer om at skrive og udgive en håndarbejdsbog med strikkeopskrifter. Det kunne jeg godt tænke mig.”

Er der noget, du vil sige til sidst?

”Ja. Der har altid været tradition i min familie for at strikke, og det er jeg meget glad for. Jeg synes ungdommen i dag går glip af meget, når de bruger så meget tid på computere. Men selvfølgelig er det ikke kun dårligt. Jeg har f.eks. lært at hækle via YouTube, som jeg enormt glad for i dag.”

 

Jeg siger mange tak til Marianne Lind for hyggelig samtale. Jeg fletter fingre for dig med bornholmergrydelapperne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: