Interview med strikker Trine Eger fra “Jorden rundt med mine strikkepinde”

Lidenskab er ikke målbart, men en sjælden gang er mødet med en ildsjæl så heftigt, at man ikke er et sekund i tvivl om at lidenskab udleves i forskellige grader. Et øjebliks møde med Trine Eger Nielsen røber klokkeklart et passioneret menneske, som brænder for det kreative, æstetikken i livets detaljer og i bund og grund kærlighed til livet. Nævnes ordet GARN, er det svært at få ørenlyd, for Trine har meget på hjertet om garn og især strik. Trine er i færd med nogle skelsættende valg på baggrund af hendes kærlighed til garn.

Her kommer sidste interview om, hvorfor vi strikker.

Hvornår begyndte du at strikke? ”Jeg var nok en 5 år gammel. Jeg troede, at jeg strikkede, men husker, da jeg opdagede, at jeg bare flyttede maskerne fra den ene pind til den anden uden at der egentlig skete noget. Det var min mor, som var hjemmegående, der fik hjulpet mig videre, så jeg endte med at strikke. Jeg er ret sikker på, at det skete før, jeg begyndte i skole.”

Hvad strikkede du til at begynde med som ung pige? ”Jeg strikkede dukketøj og sweatre. Min søster og jeg havde allerede fra vi var børn noget ganske særligt med at strikke. Min mor strikkede også og kniplede, så jeg var fra helt lille vant til kreative omgivelser. I skolen var jeg et stille og artigt barn og fik lov til at strikke i timerne. Jeg husker, at det dengang var almindeligt, at få lagt garn til side i garnbutikken. Så gik man derned og købte et eller to nøgler garn efterhånden som strikketøjet skred frem.”

Hvorfor mon du er blevet ved med at strikke? ”Jeg tror, at det handlede om, at jeg kunne mærke, at jeg var god til dette her. Oveni det har jeg altid haft let ved at blive begejstret over de ting, jeg kan få ud af garn og med mine hænder. Følelsen er den samme om jeg strikker en karklud eller en besværlig Kaffe Fassett trøje. Jeg ser mig selv som et kreativt menneske og kan godt mærke, når jeg er god til noget. Det er en mental ting. Jeg har ikke været bevidst om det som barn, men er blevet det mere og mere med årene.”

Hvad gør strik ved dig eller hvad giver det dig? “Det gør meget forskelligt. Jeg er for det første vild med at strikke. Det er noget, jeg giver mig selv tid til, fordi det giver mig stor nydelse. Rent fysisk elsker jeg bare ulden. Den er skøn at dufte til og røre ved. Når jeg strikker, frigiver jeg noget ro og pludselig bobler mit hoved over med ideer til nye strik. Jeg husker tidligere strik med kombinationer af mønstre og farver og udvikler nye ideer. Jeg får rigtig mange ideer, når jeg strikker. Det giver mig stor lykkefølelse af strikke.”

Har strik gennem årene givet dig oplevelser med andre mennesker? ”Ja, på flere måder. Et eksempel er min søster og jeg. Vores strikkefælleskab er en passion og helt synkron. Der er lidt aldersforskel mellem os, men det betyder intet. Selv om vi er forskellige er vi ret ens, når det kommer til, hvilket garn vi forelsker os i, eller hvilke modeller vi synes er lækre. Det er ret unikt og enormt værdifuldt, hvordan vi deler vores passion. Vi har været på Fanø strikkefestival sammen, og vi tager på tur sammen i garnbutikker. Det er vildt at være så meget inde i hinandens strikkeverden. Når man er så passioneret, er det fantastisk at have en at dele det med, som forstår nøjagtig, hvad der menes. Vi respekterer hinanden gennem strik og garn. Vi har haft nogle ret så fantastiske oplevelser med fordybelse i strikkearbejdet.”

Du har rejst med strik. Hvorfor det? ”Jeg har altid vidst, at jeg ligesom er en boks af ideer, som bare bliver ved med at udvikles. Jeg har så gerne ville leve af at være kreativ. Syning har fyldt en del, men strik har hele tiden været med ind over. For halvandet år siden tog jeg en beslutning om at rejse ud i verden, hvor det er varmt, når det er vinter i Danmark. Jeg tænkte, at det måtte være muligt at arbejde på en anden måde. Jeg fik ideen til at rejse til New Zeeland, da der er varmt i vores kolde måneder og der kommer meget skønt garn derfra. Jeg tænkte, at jeg ville rejse, strikke, skrive rejsebeskrivelser og skrive en bog om det. Hvis det lykkes, kan jeg rejse til Norge, Australien og på den måde arbejde, hvorfra jeg er i verden.”

“Anden januar i år, 2018, havde jeg taget orlov fra mit job, lånt penge i banken og rejste til New Zeeland i 10 uger. Det var her, min overskrift blev født, ”Jorden rundt med mine strikkepinde.” Jeg tegnede en lille tegning, som jeg fik tatoveret og nu er mit designlogo.”

Trines tatoo

”I New Zeeland lejede jeg en lille bil, som overordnet skulle være mit hjem de næste 10 uger. Bagsædet var fjernet, så der blev plads til en billig madras. Det var ikke luksus, men jeg endte med at elske min lille bil. Der er kæmpe frihed i at kunne køre hvorhen og hvornår man selv vil. I begyndelsen var der oveni alt det nye også den banale ting at vænne sig til at køre i venstre side af vejen og styre bilen fra modsat side.”

”Men New Zeeland blev noget særligt for mig. Det blev ikke helt, som jeg havde forestillet mig, men jeg fulgte min plan om at opsøge garnbutikker, hvor jeg købte lokalt garn. Nogle gange blev jeg i byen og fandt et sted at strikke, andre gange kørte jeg videre. Jeg tillod mig selv at gøre det, jeg allerhelst ville, hvilket var at strikke. Jeg havde hele dage, hvor jeg ikke foretog mig andet end at strikke. Jeg fordybede mig i opskriften, strikkede måske forkert, og måtte pille op. Det betød ingenting, jeg havde tiden. Jeg fulgte min intuition og fik talt med mennesker, taget billeder og strikket. Jeg var i total strikke”mode.” Når jeg opfandt en model, opkaldte jeg den efter byen, hvor jeg havde købt garnet. Fx er blusen med den gule stribe opkaldt efter byen Geraldine.”

Er dine planer stadig som, da du rejste ud? ”Jeg går stadig i samme retning, men det har taget en drejning. Det kræver noget mentalt at ændre måden at arbejde på. Jeg har fundet nye veje undervejs, så måske bliver det ikke til en bogudgivelse. Jeg er blevet meget klogere på det at udgive en bog, og det er ikke let. Men jeg har ikke opgivet tanken. Næste rejse bliver 3 måneder i Norge. Der vil jeg også strikke, designe og skrive opskrifter, så det bliver en kombination. Jeg har faktisk allerede solgt nogle opskrifter via Instagram. Jeg overvejer at gå mere ind i at oversætte mine opskrifter til engelsk.”

Har du nogen forbilleder, du læner dig op ad eller bliver inspireret af? ”Jeg ved ikke om man kan kalde strikkedesignere for idoler, men jeg er vild med Isabel Kraemer. Hun laver nogle fantastiske modeller, som samtidig er trendy. Hende bliver jeg meget inspireret af.”

Så fremtiden med strik er ”Rejser, udvikle designs, skrive og sælge opskrifter og holde foredrag om rejserne og strik. Jeg har holdt foredrag allerede og 2-3 mere er undervejs. Oplevelsen af at rejse var fedt for mig, og jeg vil gerne fortælle om den.”

Har du nogen fif omkring det at rejse? ”Både vejen hen til New Zeelands-rejsen og selve rejsen handlede om prioriteringer. Jeg har ingen opsparing eller penge gemt, så for mig handlede det om at prioritere. På et tidspunt boede jeg langt ude i bjergene, hvor jeg sad og strikkede. Jeg sov under Mælkevejen så at sige. Lige der, vidste jeg, at det er livet. Tiden til at gøre det, man allerhelst vil. Jeg har mødt en mand i New Zeeland, som på mange måder er lig jeg selv. Selvfølgelig møder jeg lige ham på den anden side af verden, for han findes ikke på gadehjørnet herhjemme. Jeg føler mig heldig og glad for at jeg turde prioritere anderledes. Det lønner sig. Jeg er glad for, at jeg kaster mig ud i tingene.”

5 hurtige

Om et år er strik og jeg endnu mere i symbiose.

Ang. strik, vil jeg gerne blive bedre til at skrive opskrifter.

Noget af det bedste ved min rejse i New Zeeland er den tid jeg fik til fordybelsen og dyrke min passion.

Jeg drømmer om at leve af strikdesign, rejse med strik og sælge mine foredrag.

Strik er lig med passion og begejstring.

Trine har som det sidste fortalt, at hun har opsagt sin bolig om nogle få måneder, da hun kort efter jul vil rejse til New Zeeland. Herefter står Norge på ønskelisten.  

Helt enkelt kan det nymodens udtryk at gå ”All in” med rette benyttes om Trine Eger. Der er stor respekt herfra! Jeg siger mange tak for samtalen og din inspirerende historie, Trine. Alt held og lykke med din nye arbejdsglæde.

Tryk på billederne for at forstørre.

Hvis du ruller en anelse ned, har du mulighed for at give en kommentar. Noget jeg vil blive glad for. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: