Interview med trædrejer Morten Clement

En ældre mand, trædrejer, stod engang foran en meget stor, og fastspændt træstub, hvor der blev ved med at være knaster, som skulle drejes væk. Han smilede og sagde, “Der kan vel altid blive en salt skål ud af det.”

Æbler drejet i guldregn og æbletræ, er noget af det, som Morten Clement arbejder med i sin fritid. ”Jeg brænder for det, og det skal også være sjovt”, siger Morten med begejstring i stemmen. Når man kigger på det forskellige, som har været gennem hans hænder, er det tydeligt at se kærligheden til træ. Meget forskelligt slags træ og som udgangspunkt gerne i store stykker.

Interessen for træ blev vagt i skoletiden, hvor Morten prøvede kræfter med en drejebænk i de skoletimer, som dengang blev kaldt sløjd. ”Jeg fik drejet en lysestage, og fandt ud af, at jeg rigtig godt kunne lide træ. Sådan er det stadig den dag i dag.”

Var arbejdet med træ, noget der lå til familien? ”Min farfar var snedker, men boede på Langeland, så det var ikke fordi håndværket som sådan var geografisk tæt på. Men jeg blev uddannet trælastekspedient og rejste senere op til de svenske skove, for at dygtiggøre mig og virkelig lære, hvordan jeg skulle håndtere træet. Jeg har boet i Sverige af flere omgange, men jeg var 21 år, da jeg rejste derop første gang. Det var i 1986, og jeg blev der i 6 måneder. I øvrigt var det den vinter, hvor kulderekorden faldt til minus 31 grader.”

Kommer du fortsat i Sverige? ”Ja da. Jeg har hus i Sverige.”

 

Til daglig har Morten sin gang i Holbæk, hvor han er havnefoged i en havn, der i disse år er i rivende udvikling. Da jeg spørger ham, om trædrejningen på nogen måde har sammenhæng med hans job i havnen, svarer han både og. For på den ene side er det vigtigt for Morten at skelne helt og holdent mellem job og fritiden med træet, men der sker alligevel ting i Holbæk havn, som en passioneret træmand ikke kan være andet end glad for.

Til næste år i pinsen afholdes der nemlig både havnekulturfestivalen Skvulp, men der inviteres også til et større træskibstræf med ca. 100 træskibe. Synet af så mange træskibe må naturligvis prikke lidt til selv en voksen mands hjerte. Træskibstræffet er en årlig tilbagevendende begivenhed, men i havne. I 2019 kommer det til at foregå i Holbæk, og det er noget som Morten glæder sig til. ”Det bliver et Mekka for træskibe”, siger Morten.

Hvad arbejder du på i øjeblikket? ”Lige for tiden drejer jeg mange juletræer, som der er stor efterspørgsel på. Men ellers laver jeg mange fuglehuse, babyrangler i bøgetræ og garnskåle. Her er det mændene som ringer til mig i al hemmelighed for at bestille en skål til deres kone. Skålen bliver drejet i valnød eller akacie. Når det får olie, bliver den helt fantastisk smuk.

Jeg har også udviklet de mest perfekte kræmmerhuse i taks, hvor jeg har formået at dreje helt ned i spidsen, så væggen er ganske tynd. Dem er jeg godt tilfreds med.”

Kan du skaffe nok træ til dine projekter? ”Ja, sagtens. Førhen skrev jeg annoncer og tilbød at fælde træer mod, at jeg fik træet, men efter stormen Bodil, ringer folk selv for at komme af med det. Jeg har træ liggende alle steder. Noget min kone ikke er så begejstret for. Jeg har ca. 15 kubikmeter træ, som er samlet gennem de sidste 20 år. Det slår sig meget under tørring, men man kan ikke arbejde ordentlig med det, når det er friskt. Det skal helst lagre mindst 5 år. Jeg smører snedkerlim eller voks på enderne, så det tørrer langsomt ud gennem barken. Man tager rigtig mange spændinger ved at lukke det. Jeg har det liggende under pressenninger og på værkstedet. Der er intet som går til spilde.”

Er du kræsen med valg af træsort? ”Nej, det er jeg ikke, men guldregn og akacie siger jeg aldrig nej til. Jeg drejer i meget forskelligt træ, også frugttræer. Kirsebær- og blommetræ kan have nogle fantastiske overtegninger. Det er hver gang spændende at se, hvordan jeg kan få det bedste frem i træet.”

Hvornår har du sidst drejet noget, som var en første gang? ”Altså, jeg har drejet træ lige siden den første gang i sløjdlokalet, og det er hver gang som om, det er første gang. Jeg kan ikke lave en skål nøjagtig magen til en anden. Men jeg har drejet rødvinsmus eller vinproppe. De er af lidt nyere dato. Ellers har jeg set et kinesisk inspireret fuglehus, som jeg har lyst til at prøve. Det kan dreje rundt og er noget andet end jeg ellers har lavet.”

”Nogle af de yngre trædrejere eksperimenterer med f.eks. plastik og farveblyanter, hvor korte stykker farveblyanter bliver blandet med lim og på den måde danner et sjovt mønster. Det er sådan noget, jeg har lyst til at prøve en enkelt gang, bare fordi det kan være sjovt. Men ellers er jeg ret gammeldags med mine drejninger.

Jeg siger mange tak for samtalen. Det har været spændende at lære en smule om håndværket. Jeg er nok ikke den eneste, der glæder sig til at se et fuglehus, som kan dreje rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: