Interview om Street-art med Jacoba Niepoort

Når Jacoba Niepoort påbegynder et nyt maleri på de store, rå vægflader, er hun bevidst om de mange valg og dermed fravalg hun råder over. Jacoba beskriver det som på en gang at være spændende, men også som et slags eksperiment, hvor hun udfordrer sig selv og hendes grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

Jeg har aftalt et telefonmøde med Jacoba en formiddag, hvor hun er på vej til Bruxelles. Med svage baggrundslyde fra Københavns lufthavn finder vi hinanden til en samtale om hendes særlige relation til kunst. Jeg kender endnu ikke Jacoba, men der er noget udefinerbart ved hendes attitude og stemmeføring, som siger mig, at hun er ydmyg omkring sig selv. Jeg finder det sympatisk.

Jacoba maler, og ser du bare nogle få af hendes malerier, er du med det samme klar over, at penslen stryger med store armbevægelser. Sådan rigtig store. Kæmpestore vægflader i byens rum, jo større des bedre. Det er Jacobas foretrukne. Dette drejer sig om gadekunst, ikke den fine kulturverden, som er noget helt andet.

 

Hvem er Jacoba Niepoort? Trods det smukke, hollandske navn har Jacoba danske forældre, men har siden hun var 11 år boet i USA. Hun vendte tilbage til Danmark for ca. 8 år siden. I dag er Jacoba 31 år.

Jacoba har studeret kunst i et par år, men har en akademisk baggrund med en kandidat i International udvikling med fokus på den sociale og politiske værdi af visuel kunst og kunstnere, der arbejder i det offentlige rum. Jacoba har tidligere arbejdet med at organisere internationale kunstprojekter for Center for Kultur og Udvikling. En organisation under udenrigsministeriet, der blev nedlukket, da regeringen skar i udviklingsbudgettet. Det gav grobund for hendes egne projekter og maling mellem fingrene, frem for at sidde på et kontor og administrere. Jacoba fortæller, at selv om hun ikke selv direkte fokuserer på verdensproblemstillinger i sin kunst, så finder hun enorm inspiration fra kunstnere, der gør den slags.

Hvad arbejder du på lige nu? Jeg har lige afsluttet et projekt i Farum Kulturhus. Det er et sjovt spørgsmål, for jeg har en masse ting i gang, men lige nu tager jeg en pause i nogle dage. Det er fysisk hårdt for kroppen at male, og det begynder at blive koldt at male udendørs i Danmark.

Hvad skal du derefter? Så vil jeg arbejde noget tid i værkstedet og tegne. Kreativt er det en anden udfordring. Jeg tegner rigtig meget og får ligesom samlet nogle ting imellem jeg maler de store malerier.

De sidste par år har jeg arbejdet fuldtids med vægmalerier og billedkunst, streetart. Jeg bruger meget tid ved computeren og skriver ansøgninger på opgaver. Jeg opsøger steder og rejser en del, ser en gang imellem en gavl, jeg kunne tænke mig at male på. Det er et omfattende arbejde at finde de små puljer, hvor der er råd til det. De privatejede bygninger, lejefirmaerne, gider ikke at bruge tid på det. De kan være svære at arbejde med. Nogen forstår, at det er kunst, men ikke alle. Det er sværere i Danmark end andre steder i verden.

Siden januar i år har jeg malet 12-13 vægmalerier. I januar var jeg i Chile, hvor det var virkelig varmt. Der var jeg udfordret. Men det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg malede på en kæmpe gavl og med mennesker rundt omkring mig, som kiggede på.

Hvilke planer har du mere? I november skal jeg en måneds tid til Østrig for at male og tegne. Jeg rejser om vinteren, væk fra kulden i Danmark. Jeg ved endnu ikke hvorhen, men et sted hvor temperaturen er til at male. Jeg får ny inspiration af at rejse.

Hvornår malede du offentligt første gang? Mit første indendørs arbejde var engang i 2005-06, hvor jeg malede 5 store indendørs vægge på en High School. Fra 2012-13 begyndte jeg at male i København.

Har du en favorit blandt dine malerier? Det er næsten altid det seneste jeg har arbejdet med. Det er noget med den proces, jeg lige har været igennem. Jeg står tilbage med den kæmpe opgave, hvor jeg kigger og ser, hvad jeg kan gøre bedre næste gang. Jeg tænker over, om jeg skulle have valgt noget andet, en anden vej. Nogle gange er der et tema, som jeg skal arbejde ud fra, men for det meste har jeg frit spil. Det kan jeg bedst lide, selv om der næsten altid er en eller anden form for begrænsning.

Arbejder du altid alene? Ja, det gør jeg for det meste, men er begyndt at dele det lidt op med andre kunstnere.

Hvad drømmer du om at male på? Jeg kan høre Jacoba smile, da hun svarer: Så stort som muligt. Der er noget med store størrelser. Noget, som virker totalt uoverskueligt. Der er en slags Rewarding ved at gennemføre noget så stort.

Har du nogen form for modvægt i dit liv til de store malerier? Jeg er næsten altid på arbejde eller jeg tegner. Jeg går til yoga og jeg mediterer. Jeg elsker at arbejde.

Hvor er du om 5 år? Der regner jeg med at stå med nogle vægge og på et andet niveau. Det er ca. 1½ år siden jeg sagde, at jeg ville male vægge på fuld tid, og det gør jeg nu. Jeg kan godt være usikker på at svare, men jeg håber at stå med det samme og flere steder end nu.

Hvad foretager du dig om søndagen? Jeg arbejder. 7 dage om ugen. Jeg holder meget af kreativitet og nye udfordringer.

Hvor flyver du hen næste gang? Jeg ved det ikke, men måske til Østrig for at male vægmalerier på et hotel. Eller til en festival i Italien.

Er der noget, du gerne vil sige til sidst? Jeg holder meget af at male og jeg holder meget af verden.

Jacoba Niepoort. Foto af Sebastian Niepoort

 

Jeg personligt er glad for, at Jacoba rejste sig fra kontorstolen og greb malerpenslen. Tak Jacoba, for at dele lidt af din historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: