Introvert – Dag 5

Anna Skyggebjerg lyder til at være en skøn dame. Kender du hende? Hun er forfatter og har bl.a. skrevet bogen ”Introvert Stå ved dig selv”.

Anna Skyggebjerg er introvert og har skrevet en rammende bog om det at være introvert, og hvordan du kan håndterer udfordrende situationer.

Da jeg selv læste Annas bog, var jeg helt med på, at jeg var introvert, men bogen blev alligevel en aha oplevelse, fordi jeg læste om så mange ting, som jeg kunne og stadig kan bruge i mit eget liv. Anna skriver i et let og humoristisk sprog og kommer vidt omkring med eksempler på oplevelser. Der er mange forslag og input til, hvordan hun mener “det svære” kan håndteres. Det gælder om at finde frem til, hvad der virker for dig selv og bogen er rig på fint værktøj.

Hvis jeg må sætte Annas bog højt, så er det en bog, som skelsætter Før og Efter den blev læst. Jeg giver bogen de pæneste anbefalinger.

God fornøjelse

Gitte

Billedet er lånt fra nettet og godkendt af Anna.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *