Introvert – Dag 7

Introvert – Dag 7

Efter en arbejdsuge med kontakt til mange børn og voksne og en dag hjemmefra i går, er det bare dejligt at være hjemme i dag. Det giver ubeskrivelig god balance, at være i tempo afhængigt af kun jeg selv. Oplevelser falder ligesom på plads i hovedet og der er tid til at samle op på det praktiske i hjemme. Pleje af indtryk og opladning til nye.

På det seneste har jeg forsømt mine listeskrivninger. Der er punkter, som jeg tilsyneladende ikke når til og pointen med at skabe overblik, vendes til mild ærgrelse. I dag vil jeg gøre et forsøg igen.

Søndag. Jeg vil gerne nå at

  • Slå græsset
  • Vaske tøj, tørre og få ind på plads igen
  • Klippe kanter og græs de steder slåmaskinen ikke kan nå. (Så får jeg også rørt mig)
  • Læse
  • Skrive på min næste tekst om Sagafjord
  • På loftet efter billeder (måske. Der må være meget varmt deroppe)
  • Lave is-the
  • Koge et par glas marmelade af bl.a. rabarberne
  • Måske aflevere haveaffald på genbrugspladsen
  • Betale en p-bøde
  • Vande have
  • Aflevere flasker
  • Få færdigskrevet interview
  • Påbegynd renskrivning af nyt interview

 

Det er sidste dag med Introvert-emnet. Der er uden tvivl plads til forbedringer i alle 7 dage, men særlig et par af dagene, var det svært at skrive i flow. Jeg kan selv se det, og presset ved den daglige tekstpostering kommer desværre til udtryk. Jeg er blevet lidt klogere på, hvordan mit næste 7 dages skriveemne skal være. Jeg har det generelt bedst med at være vel forberedt til de ting, jeg skal ”performe”, men når det drejer sig om at skrive, kommer ordene dog hovedsaligt til mig i processen. Alligevel kan jeg mærke, at grundet fokus på skrivningen, forbedrer jeg evnen til at kredse ind og skære fra. Til morgen anede jeg ikke, hvordan jeg ville afslutte Introvert dagene. Men efter et par timer i vågen tilstand, vidste jeg, at det skulle handle om at nyde dagene med fordøjelse af indtryk og opladning til nye. Det er populært at øve sig i at være i nuet. Mit NU i dag strækker sig fra i går, hvor tankerne kredser om en dejlig dag på tur, til i dag hvor det er skønt at være hjemme.

Jeg håber, at du har en trivelig søndag.

Masser af solskinshilsen og tak fordi du læste med.

Gitte

People inspire you, or they drain you — pick them wisely.” ~ Hans F. Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *