Introvert og jobvalg

Antropolog Mai

Har du tænkt over, om der er en sammenhæng mellem dit studievalg og din introverte side?

Angående mit studievalg har jeg ikke været bevidst om det, da jeg i sin tid valgte det. Jeg har til gengæld senere hen tænkt, at det er et meget oplagt valg, fordi jeg synes jeg kan anvende nogle af de indadvendte styrker i forhold til den måde man som antropolog arbejder. Som indadvendt er man meget lyttende og observant, og det er en klar fordel, når man ønsker at forstå andre menneskers handlinger og relationer. Det er ikke så svært at give plads til at ens informanter taler, som det måske kan være for en udadvendt person, der gerne selv vil til deltage. Ligeledes kan jeg til tider nærmest blive fluen på væggen når jeg observerer, og det giver mig god mulighed for at få et uforstyrret billede af den situation jeg observerer. Som indadvendt bliver min egen stilhed ikke ukomfortabel.

Hvornår blev du bevidst om, at du er introvert? Var der noget som ændrede sig på daværende tidspunkt?

Jeg blev bevidst om, at jeg var indadvendt som teenager. Lige så snart jeg læste en artikel om det, vidste jeg at det passede på mig. Det har ikke altid været lige nemt, men jeg har lært en del om mit sociale energiniveau hen ad vejen. Jeg er heller ikke den eneste indadvendte i familien, så derfor har jeg aldrig følt, at jeg var forkert på grund af mine indadvendte præferencer. Jeg mener ikke, at erkendelsen egentlig ændrede på noget, andet end en dybere bevidsthed om hvorfor jeg nogen gange handlede, som jeg gjorde.

Ifht. dit nuværende job. Du siger, at du er ude at tale en del med mennesker. Giver det energi, dræner det at være “på” eller noget helt andet?

Jeg har ofte en aktiv rolle hvor jeg formidler eller underviser andre. Det dræner mig at være ude blandt andre, men jeg har en god balance imellem de udadrettede aktiviteter, der involverer andre, og forberedelsestid, hvor jeg kan fordybe mig og have mere ro. Jeg sørger for at planlægge mine arbejdsdage med hensyn til denne balance, og selv om det dræner mig, når det sjældent dertil, hvor jeg føler mig helt “tømt”. Jeg synes, det er positivt at møde mennesker og opleve noget, så længe jeg respekterer mit eget sociale energiniveau.

Har du det ideelle arbejdsliv ifht. Introvertheden?

Jeg ved ikke, om jeg har det ideelle arbejdsliv for en introvert, men jeg har et rigtig godt arbejdsliv mig. Det skyldes i stort omfang også, at jeg har stor frihed til at planlægge mine egne aktiviteter og derfor kan skabe balance mellem arbejds- og fritidsliv.

Er der noget du kan anbefale andre introverte mennesker at forholde sig til, når det drejer sig om at vælge job?

Min anbefaling er, at man lærer at forstå sin egen balance og arbejder aktivt med det. Man kan ikke forvente at resten af verden skal tilpasse sig ens behov, men man skal være i stand til at tage vare om sine egne behov og få det bedste ud af det i samarbejde med andre, som måske har nogle andre behov.
Jeg synes, det kan være vildt inspirerende at deltage i en konference over nogle dage, men jeg skal planlægge nogle rolige dage før og efter, og lægge små pauser ind til mig selv undervejs. Som indadvendt bliver jeg drænet af aktiviteten, men jeg kan planlægge mig ud af at gå helt kold, og derfor er det ofte en overordnet positiv oplevelse. Jeg har også høretelefoner med, når jeg er på kontoret, og hører musik hvis jeg ikke gider snakke med de andre. Jeg sørger dog også for at tage dem af ind imellem og være tilgængelig for det, de måtte have behov for at tale med mig om. Nogle gange går jeg en lille tur for at klare hovedet. Der er mange ting man selv kan gøre, og det er ofte dem, der giver en energi til at være fuldt tilstede på andre tidspunkter.

Tak til Mai for at dele hendes betragtninger.

 

Studerende Malene

Hvilket job har du og passer det godt til dig i forhold til din introverte side? Hvorfor eller hvorfor ikke?
– Jeg læser på universitetet og arbejder i den forbindelse med mit studie på en skole/fritidsklub til daglig. Det er svært at sige om det passer til min introverte side, jeg er tilbøjelig til at sige både ja og nej. Ja, fordi der er en del af min dag, jeg selv administrerer. Når jeg er på universitetet, sidder jeg mest for mig selv og følger med i undervisningen og på den måde foregår det på mine præmisser. Jeg kan komme og gå som jeg vil. Når jeg er på arbejde, bestemmer jeg selv, hvilke ting jeg sætter i gang med børnene. Jeg åbner ofte et værksted, hvor de der har lyst kan komme og fordybe sig i noget kreativt eller lære noget om mindfullness.
Og nej, fordi det er et arbejde med meget kontakt til andre mennesker hele tiden. Forældre, børn, kollegaer der vil sparre, diskutere observationer og planlægge undervisning. Det kan godt blive lidt for meget af det gode, når man hellere vil lytte end byde ind med en hel masse. Men jeg føler, at jeg har fundet en vis balance, selvom der sikkert er andre fag, jeg ville trives bedre i.

Var det mon noget du havde med i dine overvejelser, da du søgte jobbet?

Ja, det er en af de vigtigste faktorer, som for mit vedkommende SKAL tilgodeses. Om end bare en lille smule. Det er jo som sagt et job med meget kontakt til mennesker, så jeg bruger meget tid på at planlægge de dele af min dag, som jeg selv råder over, således at det kan hænge sammen for mig, uden jeg går ned med sociale tømmermænd.

Har du det ideelle job, hvis hensynet til din introverte side skulle tilgodeses optimalt?

Nej. Det har jeg ikke. Det ideelle job for mig ville være et, hvor jeg kunne arbejde hjemmefra og selv bestemme hvilke timer på døgnet jeg ville arbejde.

Jeg er rigtig glad for at jeg har opdaget, hvorfor jeg aldrig rigtig har passet ind, og hvorfor jeg ikke har de samme sociale behov som de mennesker, jeg har omgivet mig med. Jeg troede længe, at der måtte være noget i vejen med mig, men så faldt jeg lidt tilfældigt over ordet ‘introvert’. Jo mere jeg læste om det, jo mere gik det op for mig, at det bare er en del af den person jeg er, og sikke en lettelse! Jeg talte med min mor, som i en sen alder også kunne konkludere at hun er introvert – det har hun aldrig vidst. Det er jo bare et ord, men det er for mit vedkommende forklaringen på alle de ting, jeg har kæmpet med.

Tak til Malene for samtalen om hendes betragtninger om introverthed.

 

Bibliotekar Christine Marie Josiasen

Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder på et folkebibliotek. Jeg har også vagter på det lokale gymnasium.

Jeg er meget, meget glad for mit arbejde. Der er ingen tvivl om, at jeg er introvert, men jeg er en social/udadvendt introvert, og jeg har altid været glad for at småsludre med andre mennesker, hvilket jo passer fint til mit arbejde. Jeg synes dog, det er rarest, når det er en uformel sludder. Da jeg startede på gymnasiet og blev bedt om at stille mig op foran samtlige 3.G-ere og fortælle om, hvad biblioteket kunne hjælpe med i forbindelse med deres opgave, syntes jeg, det var vildt grænseoverskridende. Pyha, de kiggede jo alle sammen på mig. Men med tiden har jeg vænnet mig til det. Jeg har undervist i forskellige emner mange gange, men overfor en lille gruppe og har på den måde vænnet mig til at stå foran folk. Hvis jeg pludselig skal sige noget til hele vores team på 8 mennesker på et møde, kan jeg dog stadig blive rød i hovedet, fordi de alle sammen kigger på mig.

Jeg er virkelig glad for at være på gymnasiet, for der sidder jeg alene. I frikvartererne er der selvfølgelig mennesker overalt, men de ”forstyrrer” mig ikke. Der er ingen, der taler til mig om private emner, så hvis jeg har en dårlig dag, er der ingen, der opdager det. Det er skønt at kunne få lov til at passe sig selv.

Inde på folkebiblioteket sidder næsten hele teamet sammen. Det er dog sjældent, at vi alle sammen er på kontoret på samme tid. Vi er en del introverte, og der er jævnligt nogle, der sidder med headset på og lukker støjen ude. Det er helt normalt på vores kontor og alle accepterer det, hvilket er dejligt.

Jeg underviser jævnligt i informationssøgning for 7.-9. klasse. Nogle gange 2 klasser på 1 gang. Selve det at undervise er nemt nok, men jeg er meget træt i hovedet bagefter, specielt hvis der er mange, der har spurgt om noget.

Hvis en kollega er fraværende, har jeg måske udlånsvagt hele dagen. Der er jeg også meget træt i hovedet bagefter. Det kan være hårdt at sidde på vagten og skulle tage sig af alle mulige forskellige spørgsmål hele tiden. Man ved aldrig, hvornår man bliver ”forstyrret” næste gang. Og man ved aldrig, hvad folk spørger om, eller om der er nogle, der er sure. Situationen er ikke ubehagelig, blot lidt hård når man er introvert. En dag med halv vagt / halv kontortid er klart at foretrække, så jeg ikke har brugt alt mit krudt, inden jeg når hjem til familien.

Der er jo stor forskel på introverte. Mange ville ikke kunne klare at være bibliotekar, men jeg kunne ikke tænke mig at lave andet. Jeg elsker at hjælpe folk og som sagt at småsludre med dem. Jeg har endda jævnligt tid for mig selv på arbejde. Det kunne ikke være bedre.

For en del år siden havde vi besøg af Marianne Spandet på biblioteket. Jeg kan ikke længere huske, hvad hun skulle undervise os i, men jeg kan huske, at vi talte meget om introverte og ekstroverte, og vi blev testet, hvilken slags vi var. Jeg er selv IFSJ – efter Jungs personlighedstyper. Det var første gang, jeg fik at vide, at jeg er introvert. Jeg har altid set mig selv som genert og stille og anede slet ikke, at der var noget, der hed introvert. Det var en kæmpe aha-oplevelse. Jeg begyndte at læse artikler om introverte og fandt en gruppe på Facebook for introverte. Med al den nye viden, forstod jeg pludselig mig selv meget bedre. Jeg har tit undret mig over, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Mine søskende er helt anderledes. Jeg har følt mig lidt mærkelig i forhold til dem, men pludselig gav det hele mening. Der er ikke noget som helst i vejen med mig – jeg er bare introvert. Jeg har også læst et par bøger om emnet, og det var skønt at føle, at der var nogen, der forstod mig.

Som sagt har det betydet meget for mig at finde ud af, at jeg er introvert. Da Marianne Spandet besøgte os, var det også rigtig dejligt at finde ud af, hvilken type mine kolleger er. Så ved jeg bedre, hvad jeg kan bede folk om, når jeg ved, hvad de er gode til og knap så gode til. Jeg vil anbefale folk at være åbne om, at de er introverte. Jeg synes kun, det er et gode for arbejdspladsen, at folk kender hinanden og deres styrker/svagheder. Jeg synes også, det er vigtigt at sige fra, når der er noget, man ikke magter. Det gør jeg selv, og jeg er ligeglad med, om folk synes, det er mærkeligt. Hvis jeg har det skidt med en situation, så vil jeg ikke tvinges til at gøre det.

Tak til Christine Marie Josiasen for hendes betragtninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: