Invitation til fællesskab

Online fællesskab 

Hej igen kære læser.

Som Blogger hos WordPress har jeg mulighed for at gå bagom forsiden, den side som læseren ser. Det er f.eks. på “bagsiden”, at jeg skriver mine indlæg, men også her jeg holder mig ajour med besøgende og hvorfra de kommer.

Mere nøjagtigt er det antal besøgende og hvilke opslag, der læses, men også hvor i verden læseren befinder sig. Så bare rolig – Jeg kan ikke se, hvem nøjagtig som læser, men kun at du befinder dig i Danmark eller et andet land.

Hvis jeg har lyst, kan jeg bl.a. følge statistikker på hvilke tidspunkter, der er flest læsere osv., men det har nu ikke min store interesse. Jeg skriver, når jeg har lyst og ikke efter en plan, selvom jeg nok burde. Men jeg glædes og forundres over så mange, der læser med fra snart hele verden. 1000 tak for det. Det er sjovt, når en person i Peru har læst samme opslag som en person her i Danmark. Jeg undrer mig over, hvordan min Blog kan nå ud til så fjerne lande, men det er dejligt og motiverende. Jeg har flest læsere fra Danmark, og her kan jeg også undres over, hvorfra I mon kender min Blog? Hvordan er I stødt på Gitte Bobak?

Jeg vil gerne invitere til virtuelt møde, hvis du har noget på hjertet, som du tænker mine læsere vil have glæde af. Det kan være om stort set alt. Håndarbejde, have, rejse, selvudvikling, indretning, litteratur……. Du er meget velkommen. Det kunne være sjovt, at dele hinandens hobby eller et emne, som ligger os på sinde. Skriv til mig og jeg vil publicere dit emne.

Min mail er gittebobak@yahoo.dk eller du kan bruge formularen herunder.

PS. Forsidebilledet er af et smukt, hæklet tæppe i ren bomuld. Jeg er klar til at give slip på det og overlade det til en ny ejer, der vil glæde sig over det store og fine arbejde. Tæppet koster 225kr og kan afhentes i Køge efter aftale. Det passer til en enkeltseng, hvor det går lidt ned på siderne.

Leave a Reply

%d bloggers like this: