Januar 2019

Godt nytår til dig, der læser med.

Fornemmelsen af julen og nytåret er for længst pakket i kasser, båret på loftet og hverdagen i fuld gang. Alting er som det skal være.

Mine nytårsfortsætter for 2019 tager afsæt i det livsbekræftigende fra 2018. Det er lutter igangværende ting, som jeg vil fokusere på fortsætter og udvikler sig. Noget, som bliver mere og mere vigtigt for mig er, at holde fokus. Ganske enkelt forholde mig til de ting, de tanker, som jeg mener giver mening og glæde. At udelukke forstyrrende og energidrænende tanker er ikke så let, men det er et skridt at have fokus på det. Jeg bruger alt for meget tid på unødvendige tanker og i øvrigt tanker, jeg har tænkt 1000-vis af gange før. Uden at noget ændrede sig. Det vil jeg gerne stoppe med.

Fokus er fortsat på

  • Gode, spændende, glade oplevelser med mennesker, jeg holder af og som bringer god energi.
  • Mine fritidsinteresser, der fortsat overordnet er kultur og meget gerne sammen med andre.
  • Min passion for at skrive. Sidste år fra ca. maj måned skrev jeg over 100 indlæg. Jeg bliver hele tiden mere kritisk og vil gerne udvikle mig og blive dygtigere. Jeg tør ikke læse de publicerede indlæg, da jeg er ræd for, at jeg vil finde det virkelig talentløst. Jeg har ideer til, hvordan jeg kan blive skarpere, men er åben for hjælp. Døren er åben…
  • Jeg begyndte at dyrke motion sidste efterår, stoppede og genoptog det i dag. Det gør mig godt, så jeg både vil og skal fortsætte med det.
  • En lille snyder – I januar måned har jeg forsøgt at danne modpol til decembers ekstravagante forbrug på alle kanter. Indkøb og fortæring i særdeleshed. Jeg var heldig at have en fryser med mad og de fleste basisvarer som f.eks. lidt konserves, kaffe, the, toiletartikler osv. Det er lykkedes mig at leve i januar frem til i dag for ca. 6-700kr, inkl. benzin. Heldigvis har jeg ikke langt til job. Men det er en overraskende skøn følelse og mit syn på indkøb har fuldstændig ændret sig. Jeg kunne skrive et længere indslag om dette eksperiment. Måske, når det er på afstand. Jeg skrev en lille snyder, fordi det ikke gjaldt noget påbegyndt i 2018.
  • Så ligger begrebet “Det forhåndenværende” mig meget på sinde. I tråd med forbrugseksperimentet. Hvorfor købe og købe, når man allerede har? Jeg ønsker at integrere det i højere grad end jeg famlede mig frem til i 2018.

 

Jeg håber, at din januar måned har været lige som du ønskede dig. 2/3 af vintersæsonen er slut om et par dage. Det vil sige, der endnu er en hel måned med læsning i sofaen om aftenen, suppe og rare samtaler i stearinlysets skær. Har du andre forslag?

Kærlig hilsen og Tak fordi du læser med.

Gitte

Tegneren er kendt for mig, men ønsker ikke at være det for andre.

2 meninger om “Januar 2019

  • januar 28, 2019 kl. 12:06 am
    Permalink

    Du er skide go og det bliver bedre og bedre ❤️
    Knus

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: