Jeg søger din historie

Mere end 2000 har været forbi www.gittebobak.dk. Jeg opdagede det tilfældigt, og undrer mig over at tallet har sneget sig så højt. Nogen har sikkert kun kigget, men jeg får jævnligt tilkendegivelser på tekster, så der er også læsere blandt besøgene. Mange tak for det! Uden overdrivelse har jeg uden at vide det, ventet i årevis på muligheden for at publicere tekster. Det sker lige nu, og jeg har ingen planer om at stoppe.

Har du en historie at fortælle, vil jeg gerne være din formidler. Kontakt mig gerne for en forudgående samtale, hvor du kan få afklaret, hvad det drejer sig om, og om det er noget for dig.

Og så noget helt andet. For et par dage siden var temperaturen oppe på 30 grader og vi svedte alle bravt. I går og i dag har det regnet og varmen har trukket sig. Da jeg handlede ind i dag efter arbejde, tog jeg mig selv i at tænke i varm cacao, hjemmebagt brød, æblekage og da jeg kom hjem fandt jeg et par indendørs hjemmesko frem i stedet for at gå rundt på bare fødder. Hvad sker der? Det er da pudsigt som efterårstendenser pludseligt kan snige sig ind nærmest fra den ene dag til den næste. Havde jeg en brændeovn, var jeg klar til knitrende ild, uldne tæpper og en god kop the.

Men det er for resten sommermåned lidt endnu.

Jeg ønsker dig en god mandag aften. Ispind eller varm cacao, du vælger.

 

Tekst til forsidebilledet: Ønsketænkning af et drømmested for skriverefugie. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *