Køge Vandtårn

Køge Vandtårn ved Blegdammen har eksisteret så længe jeg kan huske, hvilket ikke er så sært, da tårnet er bygget i 1924. Små 95 år gammelt. Det er da noget og stadig lige knejsende.

Tårnet er 35 meter højt og hele 20 cm højere end Runde Tårn i København, som rager 34,8 meter op i luften. Jeg ved ikke om sammenligningen gør højden mere virkelig, men jeg synes umiddelbart, at Køge Vandtårn ser meget højere ud end Runde Tårn. Sådan forholder det sig åbenbart ikke.

I midten af 1970’erne var jeg skoleelev på daværende Brochman Skole i Nørregade. Lidt pudsigt fik min skole sit navn netop i 1924, hvor Køge Vandtårn blev bygget. Det er et sammentræf, som i bund og grund er mit ærinde ligegyldigt. Mit forhold til vandtårnet dengang var stjålne halve timer sammen med en klasseveninde, når vi fik fri tegning i faget Formning. I dag kaldet Billedkunst. Det hændte nemlig, at vi som  udskolingselever fik lov at gå ud i byen og tegne. Når vi vovet bevægede os ud til vandtårnet, var det velvidende, at vi var for langt væk fra skolen. Men vi var dristige og lige foran vandtårnet stod et ishus, som også solgte slik. Her satte vi os på en bænk, spiste is eller bare 5 stykker vingummi, mens vi talte om drengene i vores klasse. Tegningen fik vi ordnet de sidste 10 minutter inden vi i småløb hastede tilbage til time. Det var sorgløse år. Dengang var vandtårnet i brug som vandtårn. Jeg forestillede mig altid, hvordan tårnet ville være fyldt med skvulpende vand.

I dag er vandtårnet ude af drift. Det er i hvert fald, hvad jeg er blevet fortalt. Der skulle efter sigende være platforme i flere niveauer inde i tårnet og hvorfor mon egentlig det? Jeg ved det ikke.

Men hvad skal der ske med tårnet? Bliver det brugt til noget? Er der planer for tårnet eller går der Køgensere rundt med drømme om tårnet?

Ishuset er forsvundet. Jeg husker ikke hvornår, men min forundring var stor, da jeg en dag erfarede, at det var væk. Placeringen var perfekt.

Uden at jeg på nogen realistisk måde kan forestille mig, hvordan tårnet ser ud indvendigt, så ser jeg billeder af plateauerne og en trappe, der snor sig op. Titlen, Frøken Noras vandtårn, dukker selvklart op. En børnehistorie skrevet af Katrine Marie Guldager, om en pige, der bor alene i et vandtårn. Ren fiktion, men en sød og anderledes ide. Kan Vandtårnet ved Blegdammen anvendes til noget tilsvarende originalt? Det første og eneste, som popper op er lokal kunst. Skiftende kunst udstillet på plateauerne og med en minicafé i stueetagen. Hvordan lyder det for dig, der læser med? Jo mere jeg tænker over det, des mere besnærende er ideen.

Ved du noget om Vandtårnets skæbne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: