Lever vi det liv, vi vil? Del 2

Forsidebilledet er håndværk af Anita Bach fra Solrød. Flettet pil om glas. Naturmaterialet og håndværk er så smukt.

Kloge mennesker påstår, at drømme bør siges højt. Ideerne, vi ubemærket går rundt med, drømme, som vi holder for os selv, men kan gå rundt med i årevis. Det kan være drømmen om en lille bolig i Spanien, eller drømmen om sejlercertifikat, længslen efter en jordomrejse eller noget helt andet. Alle vore længsler og dagdrømmerier bør siges højt, da de derved får luft og plads til måske at lande på en måde, så det bliver realistisk at føre ud i livet. Det kan jo være, at en rejse til østen i virkeligheden vil være lige så ønskværdig som en hel jordomrejse. Det kan også være, at det i virkeligheden er helt fint “bare” at rejse til Spanien 2-3 gange om året. Eller måske er drømmen inden for rækkevidde, hvis man indretter sit liv og planlægger vejen til målet.

Jeg har haft en drøm gennem en del år, som popper op fra tid til anden. Den handler om, hvordan jeg tjener til dagen og vejen og hvordan jeg allerhelst har lyst til at min hverdag skal se ud.

Jeg har lyst til at gå på kompromis med det traditionelle 8-16 job. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde meget mindre i 8-16 modellen. Tiden, jeg får til rådighed vil jeg bruge på at arbejde på en anden måde og med noget, som optager mig, noget hvor jeg finder god energi. Det bliver et eller andet i ro og fred. Der må gerne være fart på og en smule stress en gang imellem, men det bliver i rolige omgivelser.

Jeg har billeder af et ældre, moderniseret hus, hvor der er mulighed for at udleje et eller to værelser som B&B. Ved siden af det, er der et mindre butikslokale, hvor jeg sælger kunst og håndværk. Varerne vil være fra forskellige mennesker, der gerne vil sælge deres håndværk.

Herunder ses bud på, hvad det kunne være.

Hvad synes du om mine drømme, der er beskrevet her?

Hvad er dine egne drømme? Gør du noget for at nå derhen?

Der kan svares under dette indlæg. 🙂 Tak fordi du læste med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: