Livskvalitet

Sorry! Only in Danish this time.

Jeg er trist til mode i dag. Det er ellers lørdag, og jeg har glædet mig til weekend. Men lige i dag er jeg påvirket af al den opmærksomhed som Covid-19 får. Langt det meste ang. virustilstanden verden over er negativ, og i dag er jeg påvirket.

Kald mig bare naiv og fornægtende, men jeg insisterer på at vælge min egen livskvalitet. Jeg vil f.eks. ikke sy mundbind. Bare ordet gør mig nedtrykt. Jeg søger heller ikke detaljeret information om Corona og virus. Jeg følger med på sidelinjen og indretter mig, som fagfolk mener er bedst. Fra på mandag tager jeg mundbind på, når jeg skal handle eller på biblioteket. Jeg gør det ikke med glæde, men fordi fagfolk har vurderet, at det er klogt lige nu. Måske jeg burde stille spørgsmål til alt som sker i øjeblikket, men jeg vil hellere koncentrere mig om de ting og de mennesker, som giver mig glæde og ro. Ro er nemlig et nøgleord og nødvendig for mit velbefindende. Jeg søger ro og fredfyldt rum. Det giver mening for mig. Det modsatte af ro er uro og for mig lig med begyndende, usund stress. Jeg bliver utryg af uro, og det er alt andet end godt for mit sind, min fysiske krop, mit hoved. Mit hjerte.

Jeg beskæftiger mig temmelig meget i det kreative rum, og det vokser hele tiden. Jeg nørder og afprøver ting, jeg endnu ikke ved, hvad skal blive til. Måske intet andet end processen. Men jeg fordyber mig i litteratur, stof og garn. Og lidt akvarel og naturen. Døgnet har ikke timer nok, og jeg føler ofte, at jeg er bag ud. Hvis jeg bare lige kunne gøre dit og dat færdigt.

Når der er grund bekymrer jeg mig om mine nærmeste og deres helbred og deres tilstand. Jeg forsøger at være en god mor, søster og ven ved at lytte og være nærværende. Jeg konstaterer, hvordan Covid-19 påvirker os alle, hele samfundet. Hele verden er det jo. Men jeg har et stærkt behov for at bevare det gode og det positive. Måske det er grunden til den favnende kreativitet. Egentlig er det ligegyldigt, hvorfra behovet stammer. Det vigtige er instinktet om at vælge fokus på det fredelige. Jeg tror, at det hos mig er et urinstinkt.

Herunder ses småt håndarbejde. Fuldstændig unødvendigt håndarbejde. Inderst inde har jeg en lille bitte plan om at sy mange flere, som skal sættes op samlet og udgøre en form for kunstværk. Vi får se. Alt er muligt.

Leave a Reply

%d bloggers like this: